Lige nu skændes Københavns bygge & teknik borgmester og kulturministeren om, hvorvidt der skal bygges et parkeringshus i forbindelse med det nye skuespilhus på havnefronten. En meget underlig diskussion.
Først og fremmest er det ufatteligt, at man igen projekterer en stor kulturinstitution i København, uden at have fået styr på den logistik, der skal til for at fragte gæsterne frem og tilbage. Der skete nøjagtigt det samme på Holmen, efter opførelsen af Operaen – nydelig bygning, men nogen havde glemt at hitte ud af, hvordan faen de mange mennesker skal komme til og fra Holmen. Ligesom med skuespilhuset er det mig en gåde, at transportlogisitikken ikke er en integreret del af projektplanen, og er færdig ved åbningen af huset.
For det næste jeg ikke forstår, er Københavns kommunes angst for Parkeringspladser. ”Vi vil ikke have flere biler ind til byen” siger Klaus Bondam, som det bærende argument for, at man ikke vil have et parkeringshus ved Skuespilhuset. Men jeg har endnu ikke set noget, der bare minder om dokumentation for, at parkeringspladser i sig selv, tiltrækker biler i rå mængder. Tror Klaus Bondam virkelig, at hvis vi bare undlader at bygge et parkeringshus, så vil samtlige gæster cykle og tage bussen til Skuespillet? Ja, det gør han!!!
Jeg er helt enig i, at der er mange biler i København, og jeg er helt enig i at bompenge og havnetunnel er blandt mulighederne til at begrænse trafikken i den indre by. Men omvendt er både Ritt,Klaus og alle de andre Københavnere nødt til at acceptere, at en del af forudsætningen for, at en storby er levende er, at den trafikeret. Lev med det, eller flyt til Hedehusene.
Jamen hvad med miljøet? Og udledningen af CO2? Har jeg da helt glemt min gode opdragelse? Det har jeg måske - men jeg kan konstatere, at da jeg boede på Vesterbro, var jeg en af dem der storforurenede med min bil. Ikke af ond vilje, men fordi jeg var nødt til at køre fire runder i bydelen, for at finde en parkeringsplads. Der var nemlig parkeringsforbud på Gasværksvej i dagtimerne - så man var tvunget til at tage bilen på arbejde, fremfor cyklen.
Undalder man at anlægge parkeringspladser i forbindelse med det nye skuespilhus vil opnå det samme - at bilisterne vil tage nogle lange køreture rundt i den indre by, for at finde et sted til bilen. Dermed opnår man lige præcist det modsatte af det Bondam taler for; nemlig flere biler, mere trafik og mere forurening.
torsdag den 6. december 2007
onsdag den 24. oktober 2007
Hvad skal man vælge...
Det var forudsigeligt at dagens første partilederrunde mest af alt kom til at handle om velfærd og skat. To områder, der optager vælgerne, og to områder, hvor regering og opposition virkelig har noget at diskutere.
Det man skal ligge meget mærke til er, hvem der angriber og hvem der forsvarer. Regeringen forsøgte med nogle benhårde angreb på Socialdemokratiet og SF, og forsøgte at tegne et billede af en økonomisk uanvarlig alliance, der kun vil bruge penge. Det lykkedes ikke rigtigt. Det mest overraskende var, at regeringen ikke rigtigt havde nogle gode svar på de indlysende angreb - først og fremmest; skatter kontra velfærd. De formår ganske enkelt ikke overbevisende at sige, at skattelettelser er forudsætningen for, at der er råd til bedre velfærd. Ordene virker tomme, og udokumenterede. Ufatteligt at de ikke er bedre forberedte.
Set fra et socialdemokratisk synspunkt handler denne valgkamp om:
Det man skal ligge meget mærke til er, hvem der angriber og hvem der forsvarer. Regeringen forsøgte med nogle benhårde angreb på Socialdemokratiet og SF, og forsøgte at tegne et billede af en økonomisk uanvarlig alliance, der kun vil bruge penge. Det lykkedes ikke rigtigt. Det mest overraskende var, at regeringen ikke rigtigt havde nogle gode svar på de indlysende angreb - først og fremmest; skatter kontra velfærd. De formår ganske enkelt ikke overbevisende at sige, at skattelettelser er forudsætningen for, at der er råd til bedre velfærd. Ordene virker tomme, og udokumenterede. Ufatteligt at de ikke er bedre forberedte.
Set fra et socialdemokratisk synspunkt handler denne valgkamp om:
- At vise hvor mange lukkedage der kan undgåes i min datters vuggestue, hvor mange timers mere hjemmehælp min tante kan få, hvis man dropper skattelettelserne, og hvor stor en lønstigning vi kan give sosu-assistenterne - hvis vi dropper skattelettelserne. Lykkedes dette er et stort slag vundet.
- Samtidig skal Socialdemokratiet sørge for at bruge flere kræfter på at angribe, og præsentere sine ansvarlige forslag - end på at forholde sig til regerings angreb, og historik. Den kæmpefejl begik både Nyrup og Lykketoft.
- Endelig skal partiet vise at det står sammen - og at det er parat til at danne regering og samarbejde henover midten. Også dette er der stemmer i for tiden.
Hvis socialdemokratiet lykkedes med dette, er de slet ikke så langt fra at vinde regeringsmagten, som analytikere påstår, men det kræver fokus og hårdt arbejde.
Det mest pudsige lige nu er, hvilken liste Ny Alliance stiller med, udover de tre stiftere. Lige nu ser det ud til at Lars Kolind kommer til at stå på opstillingslisten. Interessant - men noget af en joker. Lars Kolind har pengene, men næppe evnerne til at begå sig i toppolitik, og risikerer at opleve en Jacob Haugaard effekt.
I den borgelige fløj handler det om at finde ballancen mellem at holde sammen, og tage afstand fra hinanden. Ikke bare regeringspartierne i forhold til Dansk Folkeparti - men også forholdet mellem aprtierne indenbyrdes er problematisk. De skal på en eller anden måde forsøge at vise, at de sidste måneders interne magtkampe ikke bliver et problem de næste 4 år.
søndag den 14. oktober 2007
De oooonde kommunikationsfolk...
I dag bringer Politiken et debatindlæg af Anne-Marie Dohm, der skoser Torsten Jansen, der har nedladet sig til at reklamere for realkredit Danmark. Anne-Marie Dohm mener, at Torsten Jansen sælger ud af sin troværdighed og skriver bl.a:
"Torsten Jansen er sikkert helt klar over, hvad han gør, og han kan uden problemer fortsætte sin karriere i kommunikationsbranchen eller et andet sted i erhvervslivet, hvor bundlinie er den øverste ledestjerne"
Anne-Marie Dohm beskriver journalister som en egenart, der med høj troværdighed jagter den evige, uspolerede objektive sandhed, så almindelige mennesker af kød og blod ved, hvad der er rigtigt og forkert. En gang imellem er der så journalister, der lader sig lokke over på den anden side af mørkets magter - bliver kommunikationsfolk, og går efter noget så vederstyggeligt som bundlinien i virksomheder.
Undskyld Anne-Marie Dohm, hvor har du sovet de sidste 10 år? I hvert fald meget langt væk fra danske kommunikations og medie -branche. Lad mig minde om:
Man kunne leve med Anne-Marie Dohm fordomsfulde naivitet, hvis ikke lige det var fordi, hun var den nye rektor på Danmarks Journalisthøjskole.
"Torsten Jansen er sikkert helt klar over, hvad han gør, og han kan uden problemer fortsætte sin karriere i kommunikationsbranchen eller et andet sted i erhvervslivet, hvor bundlinie er den øverste ledestjerne"
Anne-Marie Dohm beskriver journalister som en egenart, der med høj troværdighed jagter den evige, uspolerede objektive sandhed, så almindelige mennesker af kød og blod ved, hvad der er rigtigt og forkert. En gang imellem er der så journalister, der lader sig lokke over på den anden side af mørkets magter - bliver kommunikationsfolk, og går efter noget så vederstyggeligt som bundlinien i virksomheder.
Undskyld Anne-Marie Dohm, hvor har du sovet de sidste 10 år? I hvert fald meget langt væk fra danske kommunikations og medie -branche. Lad mig minde om:
- Kommunikationsgruppen - dvs den gruppe der omfatter de onde kommunikationsfolk, udgør i dag den absolut største faggruppe i Dansk Journalistforbund.
- Hvis der er nogen der for alvor diskuterer etik, moral og faglighed, så er det kommunikationsbranchen - tænk bare på NCC & Waterfront, Posten & Gunbak, osv. Her er etik forudsætningen for overhovedet at kunne se en bundlinie.
Man kunne leve med Anne-Marie Dohm fordomsfulde naivitet, hvis ikke lige det var fordi, hun var den nye rektor på Danmarks Journalisthøjskole.
onsdag den 10. oktober 2007
Hvem faen er Trine Villemann?
Royalt stof er godt stof i Ekstra Bladet. Sådan er det - og det er fint nok. Men når nu der i en periode ikke er så voldsomt mange royale skandaler, bliver det et problem - både for det daglige avissalg, men også for den illusion, at de kongelige nu engang har det sjovere, vildere og mere spændende end læserne af Ekstra Bladet. Derfor er det virkelig skidt, når der mangler royale skandaler.
For at løse det problem, har Ekstra Bladets forlag fået Trine Villemann, til at skrive en afslørende bog om kongehuset, som de så kalder 1015 København K - for at signalere, at vi virkelig er inde på matriklen på Amalienborg. Og åbner man bogen, er det som at rydde den smukke Amalienborg facade ned - så læserne får set, at det virkelig er rigtigt alt det Ekstra Bladets journalister har fortalt os; de kongelige boller til højre & venstre, er luddovne, og har hundrede tusindevis af intriger på kryds og tværs - og dette koster danskerne millioner og atter millioner. Dette er indholdet, her er det bare skrevet på tre linier i stedet for 210 sider.
Men måske er der andre, der som jeg undrer sig over, hvor dælen denne Trine Villeman ved alt dette fra? Og hvem er hun egentlig?
På hendes egen hjemmeside http://www.villemann.com/ kalder hun sig selv for: "en af Danmarks mest øretæve-indbydende journalister" Nådada tænker jeg så. Mærkeligt jeg så aldrig har hørt om hende. Men jeg kan jo have sovet i timen den dag, de gennemgik listen. Jeg slår derfor Trine Villemann op på Infomedia, for at se hvilke øretæveindbydende afsløringer denne forrygende journalist så har skrevet på det seneste. Og finder... Intet!
Trine Villemann er nemlig forhenværende, øretæveindbydende journalist, viser det sig. I de sidste ti år har hun boet i udlandet, har så åbenbart ikke rigtigt haft tid til at afsløre - før altså hun nu, fra hendes bolig i Athen, har formået at hudflette og kortlægge det danske kongehus og udstille alle skelletterne. Og der er mere endnu - fx. mere end antyder Trine Villemann, at hun kender den VIRKELIGE historie, bag skilsmissen mellem Alexandra og Joachim - hun vil bare ikke fortælle den i denne bog af hensyn til 2'eren. UNDSKYLD! - af hensyn til familien, skriver hun. hihi - hun har også humor.
Lad os slå fast. Trine Villemann har sandsynligvis aldrig sat sine fødder i hverken soveværelserne på Amailienborg, Schachenborg eller i Kancellihuset. Hun har sikkert været til et pressemøde eller to i årenes løb, når det passede emd et besøg i Danmark. Men hun har formentlig aldrig haft en samtale med Mary, Alexandra eller de andre hun hænger ud i hendes bog. Hendes kilder, består primært af administratorer fra Det gule palæ - altså kongehusets administration "og jo mere man arbejder sig ind på dem - des mere åbne bliver de" siger hun til Ekstra Bladet.
Jeg tillader mig at tvivle - men Trine Villemann får nu alligevel en stjerne for hendes gode fantasi.
For at løse det problem, har Ekstra Bladets forlag fået Trine Villemann, til at skrive en afslørende bog om kongehuset, som de så kalder 1015 København K - for at signalere, at vi virkelig er inde på matriklen på Amalienborg. Og åbner man bogen, er det som at rydde den smukke Amalienborg facade ned - så læserne får set, at det virkelig er rigtigt alt det Ekstra Bladets journalister har fortalt os; de kongelige boller til højre & venstre, er luddovne, og har hundrede tusindevis af intriger på kryds og tværs - og dette koster danskerne millioner og atter millioner. Dette er indholdet, her er det bare skrevet på tre linier i stedet for 210 sider.
Men måske er der andre, der som jeg undrer sig over, hvor dælen denne Trine Villeman ved alt dette fra? Og hvem er hun egentlig?
På hendes egen hjemmeside http://www.villemann.com/ kalder hun sig selv for: "en af Danmarks mest øretæve-indbydende journalister" Nådada tænker jeg så. Mærkeligt jeg så aldrig har hørt om hende. Men jeg kan jo have sovet i timen den dag, de gennemgik listen. Jeg slår derfor Trine Villemann op på Infomedia, for at se hvilke øretæveindbydende afsløringer denne forrygende journalist så har skrevet på det seneste. Og finder... Intet!
Trine Villemann er nemlig forhenværende, øretæveindbydende journalist, viser det sig. I de sidste ti år har hun boet i udlandet, har så åbenbart ikke rigtigt haft tid til at afsløre - før altså hun nu, fra hendes bolig i Athen, har formået at hudflette og kortlægge det danske kongehus og udstille alle skelletterne. Og der er mere endnu - fx. mere end antyder Trine Villemann, at hun kender den VIRKELIGE historie, bag skilsmissen mellem Alexandra og Joachim - hun vil bare ikke fortælle den i denne bog af hensyn til 2'eren. UNDSKYLD! - af hensyn til familien, skriver hun. hihi - hun har også humor.
Lad os slå fast. Trine Villemann har sandsynligvis aldrig sat sine fødder i hverken soveværelserne på Amailienborg, Schachenborg eller i Kancellihuset. Hun har sikkert været til et pressemøde eller to i årenes løb, når det passede emd et besøg i Danmark. Men hun har formentlig aldrig haft en samtale med Mary, Alexandra eller de andre hun hænger ud i hendes bog. Hendes kilder, består primært af administratorer fra Det gule palæ - altså kongehusets administration "og jo mere man arbejder sig ind på dem - des mere åbne bliver de" siger hun til Ekstra Bladet.
Jeg tillader mig at tvivle - men Trine Villemann får nu alligevel en stjerne for hendes gode fantasi.
fredag den 21. september 2007
Clement, Clement, Clement
Jeg har det svært med Clement Kjærsgaard, selvom jeg anderkender at han kan noget som kun få værter og journalister kan. For eksempel at sætte sig ind i sit stofområde, som nu, hvor Clement er i Washington, og lægger op til det kommende amerikanske præsidentvalg.
Men det er svært med Clement Kjærsgaard, fordi han også har sit enorme ego. Det kan være befriende, fordi han tør, hvad kun få tør. Men det er også problematisk når hans person, og ikke imponerende journalistiske evner, spærrer for et interview med en ellers nogenlunde interessant interviewperson.
Det skete fx. i interviewet med James Carville, der var med i Bill Clintons kampagne i 1992. Clement stiller 5 gange det samme forudsigelige spørgsmål; hvad konsekvensen vil være af et demokratisk nederlag ved præsidentvalget. Et spørgsmål Carville umuligt kan give et fornuftigt svar på, hvilket åbenbart irriterer Clement. Så i stedet for at spørge Carville om noget væsentligt, bliver Clement ved med at borre i det ligegyldige, og temmeligt forudsigelige. At James Carville så ikke ligefrem er med i inderkredsen i det demokratiske partis 2008 kampagne, og heller ikke vil komme det - ligesom det måske er at stramme rubrikken en hel del, at kalde ham überspindoktor, som Clement-redaktionen gør i en pressemeddelelse, er så en detalje. http://www.dr.dk/dr2/clement+i+amerika/dansk/
Men Clement ER dygtig - men han ER ikke journalist, og han har åbenlyst ikke de redskaber der skal til, for at få gæsten til at give svarene, og selv være i baggrunden. Det er ok - men så bør Clement i stedet være ekspert, korrespondent eller noget andet fikst, fremfor interviewer og vært på programmet.
Men det er svært med Clement Kjærsgaard, fordi han også har sit enorme ego. Det kan være befriende, fordi han tør, hvad kun få tør. Men det er også problematisk når hans person, og ikke imponerende journalistiske evner, spærrer for et interview med en ellers nogenlunde interessant interviewperson.
Det skete fx. i interviewet med James Carville, der var med i Bill Clintons kampagne i 1992. Clement stiller 5 gange det samme forudsigelige spørgsmål; hvad konsekvensen vil være af et demokratisk nederlag ved præsidentvalget. Et spørgsmål Carville umuligt kan give et fornuftigt svar på, hvilket åbenbart irriterer Clement. Så i stedet for at spørge Carville om noget væsentligt, bliver Clement ved med at borre i det ligegyldige, og temmeligt forudsigelige. At James Carville så ikke ligefrem er med i inderkredsen i det demokratiske partis 2008 kampagne, og heller ikke vil komme det - ligesom det måske er at stramme rubrikken en hel del, at kalde ham überspindoktor, som Clement-redaktionen gør i en pressemeddelelse, er så en detalje. http://www.dr.dk/dr2/clement+i+amerika/dansk/
Men Clement ER dygtig - men han ER ikke journalist, og han har åbenlyst ikke de redskaber der skal til, for at få gæsten til at give svarene, og selv være i baggrunden. Det er ok - men så bør Clement i stedet være ekspert, korrespondent eller noget andet fikst, fremfor interviewer og vært på programmet.
tirsdag den 11. september 2007
Fyyyy!!! Skam jer, Allerød
Dagens forarger i Ekstra Bladet OG på TV2 Lorry, er den rystende historie om, at Allerød byråd havde flyttet budgetforhandlingerne til Oslo-færgen (!) og ikke alene havde byrådet under forhandlingerne på skibet, formået at blive enige om besparelser på 17 mio kroner - der var også byrådsmedlemmer der havde spist middage, danset og ja – måske endda været berusede!!! Ekstra Bladet har både video og billeder - jeg nægter at linke til dem.
Disse historier er altid sjove - det mest interessante er om, der er grimme nøgenbilleder, eller nogle sjove skandaler - men det er der aldrig. Egentlig synes jeg det mest pinlige ved historien er, at et byråd vælger netop Oslo-båden til at holde møder på. Her ville jeg som Allerød-borger være alvorligt bekymret for min bys styre!
Men på TV2 Lorry, tog man historien helt alvorligt, og bragte historien på toppen af dagens udsendelse. Og sandelig om ikke også det lykkedes at finde et par håndfulde forargede Allerødborgere, der mente at byrådet burde gå af (fnis). Der var også et interview med Eva Nejstgaard, Danmarks sejeste, men sgu også mest mystiske kvindelige borgmester.
Set fra et kommunikationssynspunkt er dette en af den slags historier, der er død om en uge. 120.000 kroner er fuldstændigt ligegyldigt, og lidt fest her og et sjovt billede der, betyder absolut intet, hverken når der er kommunalvalg næste gang, eller i politikernes tillid hos befolkningen. Selvfølgelig kan man finde et par hystader, men det kræver man leder længe - det gjorde de i TV2 Lorry.
Mest mærkværdigt i dækningen var det efterfølgende ekspert-interview i studiet med en sikkert dygtig kommunikationskonsulent, jeg dog ikke kendte. Hans råd til politikerne var, at sige undskyld og betale pengene tilbage. Der sluttede så indslaget, så man kunne ikke finde ud af, om kommunikationskonsulenten jokede, eller om han mente det helt alvorligt.
Gud-ske-lov for Ekstra Bladets forager-forsider og TV2 Lorry - det er uskyldigt, men giver sikkert brød på bordet i dele af konsulentbranchen!
Disse historier er altid sjove - det mest interessante er om, der er grimme nøgenbilleder, eller nogle sjove skandaler - men det er der aldrig. Egentlig synes jeg det mest pinlige ved historien er, at et byråd vælger netop Oslo-båden til at holde møder på. Her ville jeg som Allerød-borger være alvorligt bekymret for min bys styre!
Men på TV2 Lorry, tog man historien helt alvorligt, og bragte historien på toppen af dagens udsendelse. Og sandelig om ikke også det lykkedes at finde et par håndfulde forargede Allerødborgere, der mente at byrådet burde gå af (fnis). Der var også et interview med Eva Nejstgaard, Danmarks sejeste, men sgu også mest mystiske kvindelige borgmester.
Set fra et kommunikationssynspunkt er dette en af den slags historier, der er død om en uge. 120.000 kroner er fuldstændigt ligegyldigt, og lidt fest her og et sjovt billede der, betyder absolut intet, hverken når der er kommunalvalg næste gang, eller i politikernes tillid hos befolkningen. Selvfølgelig kan man finde et par hystader, men det kræver man leder længe - det gjorde de i TV2 Lorry.
Mest mærkværdigt i dækningen var det efterfølgende ekspert-interview i studiet med en sikkert dygtig kommunikationskonsulent, jeg dog ikke kendte. Hans råd til politikerne var, at sige undskyld og betale pengene tilbage. Der sluttede så indslaget, så man kunne ikke finde ud af, om kommunikationskonsulenten jokede, eller om han mente det helt alvorligt.
Gud-ske-lov for Ekstra Bladets forager-forsider og TV2 Lorry - det er uskyldigt, men giver sikkert brød på bordet i dele af konsulentbranchen!
søndag den 2. september 2007
NØRREBRO OG HELE VERDEN I BRAND!!!
Redaktører og medieforskere forargede: Jeppe Nybroe har fjernet al troværdighed fra Danmarks Radio, da han pyntede på et par indslag og genbrugte et par billeder, for at få Irak-historien og sig selv til at fremstå, bare en lille smule mere dramatisk. "Hvem kan nu stole på Jeppe Nybroe, TV-avisen og hele Danmarks Radio igen? " gisper forskerne og redaktørerne i kor.
Og selvfølgelig er det latterligt at pynte historier der jo faktisk er dramatiske nok i sig selv, men at gøre dette til forsidehistorien på dagens Jyllands Posten - Ulrik Haagerups gode gamle avis, er nok lige at stramme lige lovligt meget på væsentligheds- og dramaskruen på JP.
Men hvorfor overhovedet denne mani med at overdramatisere nyhederne? I dag bringer de fleste aviser, uden noget, der bare minder om ironi eller spørgsmålstegn et citat fra en politimand oven på gårsdagens uroligheder på Nørrebro:
"Nørrebro er totalt brændt af, og en stor del af butikkerne fra Dronning Louises Bro til Nørrebros Runddel er blevet smadret og plyndret. (...)«, siger Gunnar Nørager til Ritzau - der også kan berette at: Politiet har foretaget 63 anholdelser, efter at op mod 1.000 unge i nat forvandlede Nørrebro til et inferno af flyvende brosten, flasker og molotovcocktails"
Jeg erkender, at jeg har tilbragt weekenden i det jyske, derfor kan jeg faktisk ikke med sikkerhed sige, at Nørrebro ikke er en stor ruinhob, der har drevet tusinder af mennesker på flugt - men jeg tvivler.
Måske har Jeppe Nybroe, politimanden og Ritzau-journalisten alle spist de samme piller: Jo mere dramatisk jo bedre. Fuck at det ikke er hele Nørrebro der brænder, pyt med at det ikke helt regner med granater over sydIrak - det kan seeerne og læserne jo ikke se - men for fanden hvor er jeg sej når jeg rapporterer, og for fanden hvor er jeg fed, når jeg står her midt i infernoet.
Og selvfølgelig er det latterligt at pynte historier der jo faktisk er dramatiske nok i sig selv, men at gøre dette til forsidehistorien på dagens Jyllands Posten - Ulrik Haagerups gode gamle avis, er nok lige at stramme lige lovligt meget på væsentligheds- og dramaskruen på JP.
Men hvorfor overhovedet denne mani med at overdramatisere nyhederne? I dag bringer de fleste aviser, uden noget, der bare minder om ironi eller spørgsmålstegn et citat fra en politimand oven på gårsdagens uroligheder på Nørrebro:
"Nørrebro er totalt brændt af, og en stor del af butikkerne fra Dronning Louises Bro til Nørrebros Runddel er blevet smadret og plyndret. (...)«, siger Gunnar Nørager til Ritzau - der også kan berette at: Politiet har foretaget 63 anholdelser, efter at op mod 1.000 unge i nat forvandlede Nørrebro til et inferno af flyvende brosten, flasker og molotovcocktails"
Jeg erkender, at jeg har tilbragt weekenden i det jyske, derfor kan jeg faktisk ikke med sikkerhed sige, at Nørrebro ikke er en stor ruinhob, der har drevet tusinder af mennesker på flugt - men jeg tvivler.
Måske har Jeppe Nybroe, politimanden og Ritzau-journalisten alle spist de samme piller: Jo mere dramatisk jo bedre. Fuck at det ikke er hele Nørrebro der brænder, pyt med at det ikke helt regner med granater over sydIrak - det kan seeerne og læserne jo ikke se - men for fanden hvor er jeg sej når jeg rapporterer, og for fanden hvor er jeg fed, når jeg står her midt i infernoet.
Abonner på:
Opslag (Atom)