Grådigt image kan koste Nets milliarder

Rygterne siger, at den danske Lamborghini-forhandler er i gang med at flytte salgskontoret fra København til Ballerup, hvor 70 nye multimillionærer er på vej. Der er penge i penge – men også risiko for, at et grådigt image kan få milliardbetydning for Nets. 

De har gjort det fantastisk de sidste par år hos Nets i Ballerup. Nets er endelig vokset ud af skyggen af PBS og har vendt stabile, men kedelige resultater til en imponerende bundlinje. Væksten i Nets er dog først og fremmest skabt ved at optimere driften, hvilket imidlertid også er godt klaret af Nets-ledelsen. Ledelsen kan så til gengæld se frem til en gigantisk belønning i forbindelse med børsnoteringen. I gennemsnit scorer de cirka70 Nets-chefer næsten 30 millioner kroner, hver. Det er så ekstremt mange penge, at det vækker opsigt – og bestemt ikke kun på den gode måde. For sammen med en række problemsager er de mange penge med til at tegne et billede af en lige lovligt grådig virksomhed.

23 gange berører Nets sit omdømme i afsnittet om risici i det netop udsendte børsprospekt. Og læser man det 30 sider lange afsnit, er det tydeligt man er bevidst om, at imaget ikke er optimalt, og risikoen for nye skandaler er til stede. De seneste år har der været adskillige sager om nedbrud i betalingskortsystemerne og i NemID. Værst er dog Se & Hør sagen, der lige nu behandles i retten i Glostrup. Sagen er problematisk for Nets, for selvom tys-tys-kilden faktisk var ansat hos underleverandøren IBM, var det hverken Nets eller IBM, der opdagede skandalen.

I år har Nets kørt en massiv imagekampagne. I reklamer og sponsorater har man fortalt om det kontaktløse dankort, om NemID og om, at man går forrest i udviklingen af ny betalingsteknologi. Men skal man tro årets imagemåling, har det ikke haft den store effekt – Nets roder stadig i den nederste fjerdedel, når danske virksomhedsledere skal vurdere Nets image. Det er kun en anelse bedre end da tys-tys-sagen for alvor rasede i 2014.

Udover at forgylde chefer og ejere, skal børsnoteringen også sikre Nets muskler til at købe op, så man også kan nå egentlig vækst på toplinien. Den svenske startup iZettle købte i sidste uge intelligentpos og skød dermed en ny værdikædekrig på betalingsløsninger i gang. Det opkøb er interessant, fordi det er en del af den disruption, der lige nu finder sted på markedet for betalingsløsninger. Der er ingen tvivl om, at Nets kommer under pres på fremtidig indtjening fra de af deres konkurrenter, som ser de nye muligheder hurtigere end dem selv. 

Indtil selve børsnoteringen holder man sig stramt til prospektet, når man kommunikerer i Ballerup. Sådan skal det være, man må ikke forstyrre eller påvirke investorerne. Men når noteringen er på plads, og aktien handles, er man pinedød nødt til at foretage sig en række ting.

Først og fremmest er man nødt til at købe sig til nogle af de teknologier og løsninger, der ændrer hele vores måde at håndtere betalinger på. I løbet af de næste fire år kommer en meget stor del af Nets kerneforretning i udbud – og her er man nødt til at dokumentere, at de 70 forgyldte ledere og chefer også formår at udvikle virksomheden, skabe innovation og konkurrencekraft – ellers vil andre, og betydeligt mere sultne leverandører stå på spring.

Og sidst men ikke mindst skal man kommunikere ansvarlighed, og at man bekymrer sig mere om sikkerhed og digital infrastruktur, end for om kantstene i Ballerup er så høje, at de ridser de nye Lamborghinier.  

Alle holder vejret og venter på Søren Skou

Mærsk-topchef Søren Skou præsenterer snart det nok største forandringsprojekt i dansk erhvervshistorie. Succesen afhænger i høj grad af, hvordan planen pakkes ind og formidles.

Der er stille på Esplanaden. Den varslede strategiplan fra Mærsk-topchef Søren Skou vil ikke bare betyde drastiske ændringer for de 90.000 Maersk-ansatte. Det vil også få vital betydning for andre store organisationer og virksomheder.
Den nytiltrådte Søren Skou fik små 100 dage til at levere en plan, der kan få det skrantende imperium på ret køl og nu er der under 50 dage tilbage. Mens ansatte, aktionærer, kunder og medier venter, er der helt stille. Påfaldende stille. Senest har man udsat den kapitalmarkedsdag, der ellers kunne have lagt op til præsentationen af strategien.

Problemet med stilhed er, at det giver rum for gætterier og rygter. Allerede nu florerer der masser af rygter om udflytning, opsplitning og nye forretningsområder.  Rygter har aldrig været gode for virksomheders kommunikation hverken internt eller eksternt.

Traditionelt bliver store forandringer forberedt bag hermetisk lukkede døre af direktioner og rådgivere. Når planen så er færdig, lader man kommunikationsfolk pakke planen pænt ind, så den kan glide ned hos medarbejdere, kunder, investorer og medier. Sådan har man også gjort hos A.P. Møller – Maersk i gamle dage - måske blot fratrukket den pæne indpakning. 

De sidste ti år har tingene ændret sig meget i konglomeratet. Søren Skous forgænger formåede ikke bare at trimme og tilpasse organisationen, han formåede også at åbne virksomheden og gøre store dele af A. P. Møller- Mærsk til en stærkt kommunikerende virksomhed. Forandringer er gjort til en del af hverdagen.

Men tager Søren Skou fat i det omfang eksperter, som en del aktionærer forventer og håber, bliver der tale om helt fundamentale ændringer i organisationen, fokusområderne og den geografiske placering af dem. Det er forandringer så store, at de simpelthen ikke kan gennemføres uden en agil metodik og klar kommunikation som en bærende del af selve processen.
Alene det, at såvel bestyrelsesformand som Søren Skou har meldt de kommende forandringer ud i god tid, viser, at de er klar over, at store forandringer skal kommunikeres rettidigt og rigtigt. Det handler ikke bare om organiseringen af forretningsenhederne og mulighederne for at lukke divisioner og flytte andre til udlandet. Det handler i ligeså høj grad om, at geare A.P. Møller til en virkelighed, hvor disruption venter lige om hjørnet: De førerløse skibe er på vej, og vil være i sejlads om fem år, havnene vil være styret af robotter – nogle skibe vil slet ikke have brug for at komme i havn fordi de kan lastes og losses med droner. Olie bliver erstattet af vedvarende energi fra sol og vind, og produktionen flyttes til 3D printere, der bruger færre materialer, der kræver langt mindre transport.

Dette er virkeligheden om kort tid, og Søren Skou har en bestyrelse og nogle aktionærer, der ikke bare forventer en plan, men også massiv ny vækst og markant bedre aktiekurser. Der er nok at se til for Søren Skou.

Dybest set handler det om rettidig omhu. Om at lægge den rette strategi i god tid, og kommunikere og eksekvere den. Kræfterne skal bruges på at skabe innovation og vækst – ikke på rygter og gætterier.