Lige nu skændes Københavns bygge & teknik borgmester og kulturministeren om, hvorvidt der skal bygges et parkeringshus i forbindelse med det nye skuespilhus på havnefronten. En meget underlig diskussion.
Først og fremmest er det ufatteligt, at man igen projekterer en stor kulturinstitution i København, uden at have fået styr på den logistik, der skal til for at fragte gæsterne frem og tilbage. Der skete nøjagtigt det samme på Holmen, efter opførelsen af Operaen – nydelig bygning, men nogen havde glemt at hitte ud af, hvordan faen de mange mennesker skal komme til og fra Holmen. Ligesom med skuespilhuset er det mig en gåde, at transportlogisitikken ikke er en integreret del af projektplanen, og er færdig ved åbningen af huset.
For det næste jeg ikke forstår, er Københavns kommunes angst for Parkeringspladser. ”Vi vil ikke have flere biler ind til byen” siger Klaus Bondam, som det bærende argument for, at man ikke vil have et parkeringshus ved Skuespilhuset. Men jeg har endnu ikke set noget, der bare minder om dokumentation for, at parkeringspladser i sig selv, tiltrækker biler i rå mængder. Tror Klaus Bondam virkelig, at hvis vi bare undlader at bygge et parkeringshus, så vil samtlige gæster cykle og tage bussen til Skuespillet? Ja, det gør han!!!
Jeg er helt enig i, at der er mange biler i København, og jeg er helt enig i at bompenge og havnetunnel er blandt mulighederne til at begrænse trafikken i den indre by. Men omvendt er både Ritt,Klaus og alle de andre Københavnere nødt til at acceptere, at en del af forudsætningen for, at en storby er levende er, at den trafikeret. Lev med det, eller flyt til Hedehusene.
Jamen hvad med miljøet? Og udledningen af CO2? Har jeg da helt glemt min gode opdragelse? Det har jeg måske - men jeg kan konstatere, at da jeg boede på Vesterbro, var jeg en af dem der storforurenede med min bil. Ikke af ond vilje, men fordi jeg var nødt til at køre fire runder i bydelen, for at finde en parkeringsplads. Der var nemlig parkeringsforbud på Gasværksvej i dagtimerne - så man var tvunget til at tage bilen på arbejde, fremfor cyklen.
Undalder man at anlægge parkeringspladser i forbindelse med det nye skuespilhus vil opnå det samme - at bilisterne vil tage nogle lange køreture rundt i den indre by, for at finde et sted til bilen. Dermed opnår man lige præcist det modsatte af det Bondam taler for; nemlig flere biler, mere trafik og mere forurening.
torsdag den 6. december 2007
onsdag den 24. oktober 2007
Hvad skal man vælge...
Det var forudsigeligt at dagens første partilederrunde mest af alt kom til at handle om velfærd og skat. To områder, der optager vælgerne, og to områder, hvor regering og opposition virkelig har noget at diskutere.
Det man skal ligge meget mærke til er, hvem der angriber og hvem der forsvarer. Regeringen forsøgte med nogle benhårde angreb på Socialdemokratiet og SF, og forsøgte at tegne et billede af en økonomisk uanvarlig alliance, der kun vil bruge penge. Det lykkedes ikke rigtigt. Det mest overraskende var, at regeringen ikke rigtigt havde nogle gode svar på de indlysende angreb - først og fremmest; skatter kontra velfærd. De formår ganske enkelt ikke overbevisende at sige, at skattelettelser er forudsætningen for, at der er råd til bedre velfærd. Ordene virker tomme, og udokumenterede. Ufatteligt at de ikke er bedre forberedte.
Set fra et socialdemokratisk synspunkt handler denne valgkamp om:
Det man skal ligge meget mærke til er, hvem der angriber og hvem der forsvarer. Regeringen forsøgte med nogle benhårde angreb på Socialdemokratiet og SF, og forsøgte at tegne et billede af en økonomisk uanvarlig alliance, der kun vil bruge penge. Det lykkedes ikke rigtigt. Det mest overraskende var, at regeringen ikke rigtigt havde nogle gode svar på de indlysende angreb - først og fremmest; skatter kontra velfærd. De formår ganske enkelt ikke overbevisende at sige, at skattelettelser er forudsætningen for, at der er råd til bedre velfærd. Ordene virker tomme, og udokumenterede. Ufatteligt at de ikke er bedre forberedte.
Set fra et socialdemokratisk synspunkt handler denne valgkamp om:
- At vise hvor mange lukkedage der kan undgåes i min datters vuggestue, hvor mange timers mere hjemmehælp min tante kan få, hvis man dropper skattelettelserne, og hvor stor en lønstigning vi kan give sosu-assistenterne - hvis vi dropper skattelettelserne. Lykkedes dette er et stort slag vundet.
- Samtidig skal Socialdemokratiet sørge for at bruge flere kræfter på at angribe, og præsentere sine ansvarlige forslag - end på at forholde sig til regerings angreb, og historik. Den kæmpefejl begik både Nyrup og Lykketoft.
- Endelig skal partiet vise at det står sammen - og at det er parat til at danne regering og samarbejde henover midten. Også dette er der stemmer i for tiden.
Hvis socialdemokratiet lykkedes med dette, er de slet ikke så langt fra at vinde regeringsmagten, som analytikere påstår, men det kræver fokus og hårdt arbejde.
Det mest pudsige lige nu er, hvilken liste Ny Alliance stiller med, udover de tre stiftere. Lige nu ser det ud til at Lars Kolind kommer til at stå på opstillingslisten. Interessant - men noget af en joker. Lars Kolind har pengene, men næppe evnerne til at begå sig i toppolitik, og risikerer at opleve en Jacob Haugaard effekt.
I den borgelige fløj handler det om at finde ballancen mellem at holde sammen, og tage afstand fra hinanden. Ikke bare regeringspartierne i forhold til Dansk Folkeparti - men også forholdet mellem aprtierne indenbyrdes er problematisk. De skal på en eller anden måde forsøge at vise, at de sidste måneders interne magtkampe ikke bliver et problem de næste 4 år.
søndag den 14. oktober 2007
De oooonde kommunikationsfolk...
I dag bringer Politiken et debatindlæg af Anne-Marie Dohm, der skoser Torsten Jansen, der har nedladet sig til at reklamere for realkredit Danmark. Anne-Marie Dohm mener, at Torsten Jansen sælger ud af sin troværdighed og skriver bl.a:
"Torsten Jansen er sikkert helt klar over, hvad han gør, og han kan uden problemer fortsætte sin karriere i kommunikationsbranchen eller et andet sted i erhvervslivet, hvor bundlinie er den øverste ledestjerne"
Anne-Marie Dohm beskriver journalister som en egenart, der med høj troværdighed jagter den evige, uspolerede objektive sandhed, så almindelige mennesker af kød og blod ved, hvad der er rigtigt og forkert. En gang imellem er der så journalister, der lader sig lokke over på den anden side af mørkets magter - bliver kommunikationsfolk, og går efter noget så vederstyggeligt som bundlinien i virksomheder.
Undskyld Anne-Marie Dohm, hvor har du sovet de sidste 10 år? I hvert fald meget langt væk fra danske kommunikations og medie -branche. Lad mig minde om:
Man kunne leve med Anne-Marie Dohm fordomsfulde naivitet, hvis ikke lige det var fordi, hun var den nye rektor på Danmarks Journalisthøjskole.
"Torsten Jansen er sikkert helt klar over, hvad han gør, og han kan uden problemer fortsætte sin karriere i kommunikationsbranchen eller et andet sted i erhvervslivet, hvor bundlinie er den øverste ledestjerne"
Anne-Marie Dohm beskriver journalister som en egenart, der med høj troværdighed jagter den evige, uspolerede objektive sandhed, så almindelige mennesker af kød og blod ved, hvad der er rigtigt og forkert. En gang imellem er der så journalister, der lader sig lokke over på den anden side af mørkets magter - bliver kommunikationsfolk, og går efter noget så vederstyggeligt som bundlinien i virksomheder.
Undskyld Anne-Marie Dohm, hvor har du sovet de sidste 10 år? I hvert fald meget langt væk fra danske kommunikations og medie -branche. Lad mig minde om:
- Kommunikationsgruppen - dvs den gruppe der omfatter de onde kommunikationsfolk, udgør i dag den absolut største faggruppe i Dansk Journalistforbund.
- Hvis der er nogen der for alvor diskuterer etik, moral og faglighed, så er det kommunikationsbranchen - tænk bare på NCC & Waterfront, Posten & Gunbak, osv. Her er etik forudsætningen for overhovedet at kunne se en bundlinie.
Man kunne leve med Anne-Marie Dohm fordomsfulde naivitet, hvis ikke lige det var fordi, hun var den nye rektor på Danmarks Journalisthøjskole.
onsdag den 10. oktober 2007
Hvem faen er Trine Villemann?
Royalt stof er godt stof i Ekstra Bladet. Sådan er det - og det er fint nok. Men når nu der i en periode ikke er så voldsomt mange royale skandaler, bliver det et problem - både for det daglige avissalg, men også for den illusion, at de kongelige nu engang har det sjovere, vildere og mere spændende end læserne af Ekstra Bladet. Derfor er det virkelig skidt, når der mangler royale skandaler.
For at løse det problem, har Ekstra Bladets forlag fået Trine Villemann, til at skrive en afslørende bog om kongehuset, som de så kalder 1015 København K - for at signalere, at vi virkelig er inde på matriklen på Amalienborg. Og åbner man bogen, er det som at rydde den smukke Amalienborg facade ned - så læserne får set, at det virkelig er rigtigt alt det Ekstra Bladets journalister har fortalt os; de kongelige boller til højre & venstre, er luddovne, og har hundrede tusindevis af intriger på kryds og tværs - og dette koster danskerne millioner og atter millioner. Dette er indholdet, her er det bare skrevet på tre linier i stedet for 210 sider.
Men måske er der andre, der som jeg undrer sig over, hvor dælen denne Trine Villeman ved alt dette fra? Og hvem er hun egentlig?
På hendes egen hjemmeside http://www.villemann.com/ kalder hun sig selv for: "en af Danmarks mest øretæve-indbydende journalister" Nådada tænker jeg så. Mærkeligt jeg så aldrig har hørt om hende. Men jeg kan jo have sovet i timen den dag, de gennemgik listen. Jeg slår derfor Trine Villemann op på Infomedia, for at se hvilke øretæveindbydende afsløringer denne forrygende journalist så har skrevet på det seneste. Og finder... Intet!
Trine Villemann er nemlig forhenværende, øretæveindbydende journalist, viser det sig. I de sidste ti år har hun boet i udlandet, har så åbenbart ikke rigtigt haft tid til at afsløre - før altså hun nu, fra hendes bolig i Athen, har formået at hudflette og kortlægge det danske kongehus og udstille alle skelletterne. Og der er mere endnu - fx. mere end antyder Trine Villemann, at hun kender den VIRKELIGE historie, bag skilsmissen mellem Alexandra og Joachim - hun vil bare ikke fortælle den i denne bog af hensyn til 2'eren. UNDSKYLD! - af hensyn til familien, skriver hun. hihi - hun har også humor.
Lad os slå fast. Trine Villemann har sandsynligvis aldrig sat sine fødder i hverken soveværelserne på Amailienborg, Schachenborg eller i Kancellihuset. Hun har sikkert været til et pressemøde eller to i årenes løb, når det passede emd et besøg i Danmark. Men hun har formentlig aldrig haft en samtale med Mary, Alexandra eller de andre hun hænger ud i hendes bog. Hendes kilder, består primært af administratorer fra Det gule palæ - altså kongehusets administration "og jo mere man arbejder sig ind på dem - des mere åbne bliver de" siger hun til Ekstra Bladet.
Jeg tillader mig at tvivle - men Trine Villemann får nu alligevel en stjerne for hendes gode fantasi.
For at løse det problem, har Ekstra Bladets forlag fået Trine Villemann, til at skrive en afslørende bog om kongehuset, som de så kalder 1015 København K - for at signalere, at vi virkelig er inde på matriklen på Amalienborg. Og åbner man bogen, er det som at rydde den smukke Amalienborg facade ned - så læserne får set, at det virkelig er rigtigt alt det Ekstra Bladets journalister har fortalt os; de kongelige boller til højre & venstre, er luddovne, og har hundrede tusindevis af intriger på kryds og tværs - og dette koster danskerne millioner og atter millioner. Dette er indholdet, her er det bare skrevet på tre linier i stedet for 210 sider.
Men måske er der andre, der som jeg undrer sig over, hvor dælen denne Trine Villeman ved alt dette fra? Og hvem er hun egentlig?
På hendes egen hjemmeside http://www.villemann.com/ kalder hun sig selv for: "en af Danmarks mest øretæve-indbydende journalister" Nådada tænker jeg så. Mærkeligt jeg så aldrig har hørt om hende. Men jeg kan jo have sovet i timen den dag, de gennemgik listen. Jeg slår derfor Trine Villemann op på Infomedia, for at se hvilke øretæveindbydende afsløringer denne forrygende journalist så har skrevet på det seneste. Og finder... Intet!
Trine Villemann er nemlig forhenværende, øretæveindbydende journalist, viser det sig. I de sidste ti år har hun boet i udlandet, har så åbenbart ikke rigtigt haft tid til at afsløre - før altså hun nu, fra hendes bolig i Athen, har formået at hudflette og kortlægge det danske kongehus og udstille alle skelletterne. Og der er mere endnu - fx. mere end antyder Trine Villemann, at hun kender den VIRKELIGE historie, bag skilsmissen mellem Alexandra og Joachim - hun vil bare ikke fortælle den i denne bog af hensyn til 2'eren. UNDSKYLD! - af hensyn til familien, skriver hun. hihi - hun har også humor.
Lad os slå fast. Trine Villemann har sandsynligvis aldrig sat sine fødder i hverken soveværelserne på Amailienborg, Schachenborg eller i Kancellihuset. Hun har sikkert været til et pressemøde eller to i årenes løb, når det passede emd et besøg i Danmark. Men hun har formentlig aldrig haft en samtale med Mary, Alexandra eller de andre hun hænger ud i hendes bog. Hendes kilder, består primært af administratorer fra Det gule palæ - altså kongehusets administration "og jo mere man arbejder sig ind på dem - des mere åbne bliver de" siger hun til Ekstra Bladet.
Jeg tillader mig at tvivle - men Trine Villemann får nu alligevel en stjerne for hendes gode fantasi.
fredag den 21. september 2007
Clement, Clement, Clement
Jeg har det svært med Clement Kjærsgaard, selvom jeg anderkender at han kan noget som kun få værter og journalister kan. For eksempel at sætte sig ind i sit stofområde, som nu, hvor Clement er i Washington, og lægger op til det kommende amerikanske præsidentvalg.
Men det er svært med Clement Kjærsgaard, fordi han også har sit enorme ego. Det kan være befriende, fordi han tør, hvad kun få tør. Men det er også problematisk når hans person, og ikke imponerende journalistiske evner, spærrer for et interview med en ellers nogenlunde interessant interviewperson.
Det skete fx. i interviewet med James Carville, der var med i Bill Clintons kampagne i 1992. Clement stiller 5 gange det samme forudsigelige spørgsmål; hvad konsekvensen vil være af et demokratisk nederlag ved præsidentvalget. Et spørgsmål Carville umuligt kan give et fornuftigt svar på, hvilket åbenbart irriterer Clement. Så i stedet for at spørge Carville om noget væsentligt, bliver Clement ved med at borre i det ligegyldige, og temmeligt forudsigelige. At James Carville så ikke ligefrem er med i inderkredsen i det demokratiske partis 2008 kampagne, og heller ikke vil komme det - ligesom det måske er at stramme rubrikken en hel del, at kalde ham überspindoktor, som Clement-redaktionen gør i en pressemeddelelse, er så en detalje. http://www.dr.dk/dr2/clement+i+amerika/dansk/
Men Clement ER dygtig - men han ER ikke journalist, og han har åbenlyst ikke de redskaber der skal til, for at få gæsten til at give svarene, og selv være i baggrunden. Det er ok - men så bør Clement i stedet være ekspert, korrespondent eller noget andet fikst, fremfor interviewer og vært på programmet.
Men det er svært med Clement Kjærsgaard, fordi han også har sit enorme ego. Det kan være befriende, fordi han tør, hvad kun få tør. Men det er også problematisk når hans person, og ikke imponerende journalistiske evner, spærrer for et interview med en ellers nogenlunde interessant interviewperson.
Det skete fx. i interviewet med James Carville, der var med i Bill Clintons kampagne i 1992. Clement stiller 5 gange det samme forudsigelige spørgsmål; hvad konsekvensen vil være af et demokratisk nederlag ved præsidentvalget. Et spørgsmål Carville umuligt kan give et fornuftigt svar på, hvilket åbenbart irriterer Clement. Så i stedet for at spørge Carville om noget væsentligt, bliver Clement ved med at borre i det ligegyldige, og temmeligt forudsigelige. At James Carville så ikke ligefrem er med i inderkredsen i det demokratiske partis 2008 kampagne, og heller ikke vil komme det - ligesom det måske er at stramme rubrikken en hel del, at kalde ham überspindoktor, som Clement-redaktionen gør i en pressemeddelelse, er så en detalje. http://www.dr.dk/dr2/clement+i+amerika/dansk/
Men Clement ER dygtig - men han ER ikke journalist, og han har åbenlyst ikke de redskaber der skal til, for at få gæsten til at give svarene, og selv være i baggrunden. Det er ok - men så bør Clement i stedet være ekspert, korrespondent eller noget andet fikst, fremfor interviewer og vært på programmet.
tirsdag den 11. september 2007
Fyyyy!!! Skam jer, Allerød
Dagens forarger i Ekstra Bladet OG på TV2 Lorry, er den rystende historie om, at Allerød byråd havde flyttet budgetforhandlingerne til Oslo-færgen (!) og ikke alene havde byrådet under forhandlingerne på skibet, formået at blive enige om besparelser på 17 mio kroner - der var også byrådsmedlemmer der havde spist middage, danset og ja – måske endda været berusede!!! Ekstra Bladet har både video og billeder - jeg nægter at linke til dem.
Disse historier er altid sjove - det mest interessante er om, der er grimme nøgenbilleder, eller nogle sjove skandaler - men det er der aldrig. Egentlig synes jeg det mest pinlige ved historien er, at et byråd vælger netop Oslo-båden til at holde møder på. Her ville jeg som Allerød-borger være alvorligt bekymret for min bys styre!
Men på TV2 Lorry, tog man historien helt alvorligt, og bragte historien på toppen af dagens udsendelse. Og sandelig om ikke også det lykkedes at finde et par håndfulde forargede Allerødborgere, der mente at byrådet burde gå af (fnis). Der var også et interview med Eva Nejstgaard, Danmarks sejeste, men sgu også mest mystiske kvindelige borgmester.
Set fra et kommunikationssynspunkt er dette en af den slags historier, der er død om en uge. 120.000 kroner er fuldstændigt ligegyldigt, og lidt fest her og et sjovt billede der, betyder absolut intet, hverken når der er kommunalvalg næste gang, eller i politikernes tillid hos befolkningen. Selvfølgelig kan man finde et par hystader, men det kræver man leder længe - det gjorde de i TV2 Lorry.
Mest mærkværdigt i dækningen var det efterfølgende ekspert-interview i studiet med en sikkert dygtig kommunikationskonsulent, jeg dog ikke kendte. Hans råd til politikerne var, at sige undskyld og betale pengene tilbage. Der sluttede så indslaget, så man kunne ikke finde ud af, om kommunikationskonsulenten jokede, eller om han mente det helt alvorligt.
Gud-ske-lov for Ekstra Bladets forager-forsider og TV2 Lorry - det er uskyldigt, men giver sikkert brød på bordet i dele af konsulentbranchen!
Disse historier er altid sjove - det mest interessante er om, der er grimme nøgenbilleder, eller nogle sjove skandaler - men det er der aldrig. Egentlig synes jeg det mest pinlige ved historien er, at et byråd vælger netop Oslo-båden til at holde møder på. Her ville jeg som Allerød-borger være alvorligt bekymret for min bys styre!
Men på TV2 Lorry, tog man historien helt alvorligt, og bragte historien på toppen af dagens udsendelse. Og sandelig om ikke også det lykkedes at finde et par håndfulde forargede Allerødborgere, der mente at byrådet burde gå af (fnis). Der var også et interview med Eva Nejstgaard, Danmarks sejeste, men sgu også mest mystiske kvindelige borgmester.
Set fra et kommunikationssynspunkt er dette en af den slags historier, der er død om en uge. 120.000 kroner er fuldstændigt ligegyldigt, og lidt fest her og et sjovt billede der, betyder absolut intet, hverken når der er kommunalvalg næste gang, eller i politikernes tillid hos befolkningen. Selvfølgelig kan man finde et par hystader, men det kræver man leder længe - det gjorde de i TV2 Lorry.
Mest mærkværdigt i dækningen var det efterfølgende ekspert-interview i studiet med en sikkert dygtig kommunikationskonsulent, jeg dog ikke kendte. Hans råd til politikerne var, at sige undskyld og betale pengene tilbage. Der sluttede så indslaget, så man kunne ikke finde ud af, om kommunikationskonsulenten jokede, eller om han mente det helt alvorligt.
Gud-ske-lov for Ekstra Bladets forager-forsider og TV2 Lorry - det er uskyldigt, men giver sikkert brød på bordet i dele af konsulentbranchen!
søndag den 2. september 2007
NØRREBRO OG HELE VERDEN I BRAND!!!
Redaktører og medieforskere forargede: Jeppe Nybroe har fjernet al troværdighed fra Danmarks Radio, da han pyntede på et par indslag og genbrugte et par billeder, for at få Irak-historien og sig selv til at fremstå, bare en lille smule mere dramatisk. "Hvem kan nu stole på Jeppe Nybroe, TV-avisen og hele Danmarks Radio igen? " gisper forskerne og redaktørerne i kor.
Og selvfølgelig er det latterligt at pynte historier der jo faktisk er dramatiske nok i sig selv, men at gøre dette til forsidehistorien på dagens Jyllands Posten - Ulrik Haagerups gode gamle avis, er nok lige at stramme lige lovligt meget på væsentligheds- og dramaskruen på JP.
Men hvorfor overhovedet denne mani med at overdramatisere nyhederne? I dag bringer de fleste aviser, uden noget, der bare minder om ironi eller spørgsmålstegn et citat fra en politimand oven på gårsdagens uroligheder på Nørrebro:
"Nørrebro er totalt brændt af, og en stor del af butikkerne fra Dronning Louises Bro til Nørrebros Runddel er blevet smadret og plyndret. (...)«, siger Gunnar Nørager til Ritzau - der også kan berette at: Politiet har foretaget 63 anholdelser, efter at op mod 1.000 unge i nat forvandlede Nørrebro til et inferno af flyvende brosten, flasker og molotovcocktails"
Jeg erkender, at jeg har tilbragt weekenden i det jyske, derfor kan jeg faktisk ikke med sikkerhed sige, at Nørrebro ikke er en stor ruinhob, der har drevet tusinder af mennesker på flugt - men jeg tvivler.
Måske har Jeppe Nybroe, politimanden og Ritzau-journalisten alle spist de samme piller: Jo mere dramatisk jo bedre. Fuck at det ikke er hele Nørrebro der brænder, pyt med at det ikke helt regner med granater over sydIrak - det kan seeerne og læserne jo ikke se - men for fanden hvor er jeg sej når jeg rapporterer, og for fanden hvor er jeg fed, når jeg står her midt i infernoet.
Og selvfølgelig er det latterligt at pynte historier der jo faktisk er dramatiske nok i sig selv, men at gøre dette til forsidehistorien på dagens Jyllands Posten - Ulrik Haagerups gode gamle avis, er nok lige at stramme lige lovligt meget på væsentligheds- og dramaskruen på JP.
Men hvorfor overhovedet denne mani med at overdramatisere nyhederne? I dag bringer de fleste aviser, uden noget, der bare minder om ironi eller spørgsmålstegn et citat fra en politimand oven på gårsdagens uroligheder på Nørrebro:
"Nørrebro er totalt brændt af, og en stor del af butikkerne fra Dronning Louises Bro til Nørrebros Runddel er blevet smadret og plyndret. (...)«, siger Gunnar Nørager til Ritzau - der også kan berette at: Politiet har foretaget 63 anholdelser, efter at op mod 1.000 unge i nat forvandlede Nørrebro til et inferno af flyvende brosten, flasker og molotovcocktails"
Jeg erkender, at jeg har tilbragt weekenden i det jyske, derfor kan jeg faktisk ikke med sikkerhed sige, at Nørrebro ikke er en stor ruinhob, der har drevet tusinder af mennesker på flugt - men jeg tvivler.
Måske har Jeppe Nybroe, politimanden og Ritzau-journalisten alle spist de samme piller: Jo mere dramatisk jo bedre. Fuck at det ikke er hele Nørrebro der brænder, pyt med at det ikke helt regner med granater over sydIrak - det kan seeerne og læserne jo ikke se - men for fanden hvor er jeg sej når jeg rapporterer, og for fanden hvor er jeg fed, når jeg står her midt i infernoet.
mandag den 13. august 2007
Rejsen til Hellerup
Der er kun 6,856 kilometer fra Gasværksvej til det centrale Hellerup - men på mange måder er det som at begive sig ud på en rejse til et fjerntliggende land, når man har pakket flyttebilen, og er endt på den nye destination på Hellerupvej, med kone, barn og Opel.
I Hellerup er der ingen feststemte grønlændere der synger om natten på vej til Tove's, ingen grøntsagsbikser lige om hjørnet, og ingen Fakta hvor man skal se nøje på datoen for at sikre, at varen ikke er et år gammel. Til gengæld er der heller ikke meget liv i det pæne Hellerup.
Lige nu står den kraftigt aldrende og bulede Opel, lige udenfor matriklen på Hellerupvej. Det kan man nemlig i Gentofte kommune - altså parkere sin bil, og laode den stå i flere dage, uden særlige tilladelser, særlige adgangskort, eller rasende dyre parkeringsbilletter. Derfor har jeg i dag kunnet tage cyklen på arbejde, for bilen kan bare blive stående. På Vesterbro er du nødt til at tage bilen med dig, fordi de få pladser der er, har et parkeringsforbud mellem 9 og 18 - og man kan være stensikker på, at få en bøde hvis man ikke tager bilen på arbejde.
I weekenden handlede vi i Brugsen på Strandvejen - det er dyrt (2 bk tyske jordbær for 64,95 - 29,95 pr bk) Men for fanden det er en lækker brutik. Tonsvis af økologi, lækre, friske varer og jeg-skal-give-dig-skal-jeg.
Så efter 2 uger som Hellerupborger, kan jeg kosntatere at jeg er gået stik imod fordommene: Blevet mere økologisk, mindre forurenende og mere sund. Og mest mærkeligt: jeg har ført indtil flere samtaler med flere af mine naboer. I sandhed en forunderlig rejse fra Vesterbro til Hellerup
I Hellerup er der ingen feststemte grønlændere der synger om natten på vej til Tove's, ingen grøntsagsbikser lige om hjørnet, og ingen Fakta hvor man skal se nøje på datoen for at sikre, at varen ikke er et år gammel. Til gengæld er der heller ikke meget liv i det pæne Hellerup.
Lige nu står den kraftigt aldrende og bulede Opel, lige udenfor matriklen på Hellerupvej. Det kan man nemlig i Gentofte kommune - altså parkere sin bil, og laode den stå i flere dage, uden særlige tilladelser, særlige adgangskort, eller rasende dyre parkeringsbilletter. Derfor har jeg i dag kunnet tage cyklen på arbejde, for bilen kan bare blive stående. På Vesterbro er du nødt til at tage bilen med dig, fordi de få pladser der er, har et parkeringsforbud mellem 9 og 18 - og man kan være stensikker på, at få en bøde hvis man ikke tager bilen på arbejde.
I weekenden handlede vi i Brugsen på Strandvejen - det er dyrt (2 bk tyske jordbær for 64,95 - 29,95 pr bk) Men for fanden det er en lækker brutik. Tonsvis af økologi, lækre, friske varer og jeg-skal-give-dig-skal-jeg.
Så efter 2 uger som Hellerupborger, kan jeg kosntatere at jeg er gået stik imod fordommene: Blevet mere økologisk, mindre forurenende og mere sund. Og mest mærkeligt: jeg har ført indtil flere samtaler med flere af mine naboer. I sandhed en forunderlig rejse fra Vesterbro til Hellerup
fredag den 20. juli 2007
'Helt ude af proportioner'
Siger Danmarks for tiden enlige cykelstjerne om DCU's udelukkelse af ham på det danske cykellandshold. Og det er endda rigtigt svært ikke at give ham ret i, at der må være nogen i Dansk Cykel Union, der ikke vil ham det godt.
Lige nu trænger dansk cykelsport til to ting: Nogle helte, og noget sammenhold. Har man ikke en Michael Rasmussen, der med sin fremragende kørsel i alperne har sikret den gule førertrøje i Tour de France, ville vi heller ikke have nogle unge knægte, der drømmer om at blive cykelryttere – derfor er Michael Rasmussens indsats fantastisk for dansk cykelsport – og dermed DCU. Men formår man ikke at holde sammen i cykelverdenen blandt union, ryttere, hold og sponsorere, kan det hele være lige meget.
Med udelukkelsen af Michael Rasmussen har Jesper Worre og hans kolleger i DCU sat sportens fremtid på spil i en tid, hvor det netop er vigtigt at bakke op, og støtte. I stedet for at gå i dialog, og sikre et samarbejde, har DCU gjort det modsatte.
Man kan mene meget om doping, og det er der mange særligt journalister og kommunikationsfolk, der gør. Michael Rasmussen har fået EN advarsel, fra DCU, sendt til Rabobank, og har i øvrigt aldrig været i nærheden af at blive taget for doping. Alligevel vælger en helt ædruelig bestyrelse at ekskludere ham, selvom dette strider mod al fornuft, og alle internationale regler.
Hvis jeg i dag var en 15 årig knægt, havde et talent, og havde en cykelrytter i maven, er det ikke just DCU's handling, der ville få mig til at fortsætte kampen på landevejene. Det gør derimod Michael Rasmussens fremragende og enestående indsats i Tour de France. Gid Michael Rasmussen må vinde, både over de franske bjerge og DCU's bestyrelse.
Lige nu trænger dansk cykelsport til to ting: Nogle helte, og noget sammenhold. Har man ikke en Michael Rasmussen, der med sin fremragende kørsel i alperne har sikret den gule førertrøje i Tour de France, ville vi heller ikke have nogle unge knægte, der drømmer om at blive cykelryttere – derfor er Michael Rasmussens indsats fantastisk for dansk cykelsport – og dermed DCU. Men formår man ikke at holde sammen i cykelverdenen blandt union, ryttere, hold og sponsorere, kan det hele være lige meget.
Med udelukkelsen af Michael Rasmussen har Jesper Worre og hans kolleger i DCU sat sportens fremtid på spil i en tid, hvor det netop er vigtigt at bakke op, og støtte. I stedet for at gå i dialog, og sikre et samarbejde, har DCU gjort det modsatte.
Man kan mene meget om doping, og det er der mange særligt journalister og kommunikationsfolk, der gør. Michael Rasmussen har fået EN advarsel, fra DCU, sendt til Rabobank, og har i øvrigt aldrig været i nærheden af at blive taget for doping. Alligevel vælger en helt ædruelig bestyrelse at ekskludere ham, selvom dette strider mod al fornuft, og alle internationale regler.
Hvis jeg i dag var en 15 årig knægt, havde et talent, og havde en cykelrytter i maven, er det ikke just DCU's handling, der ville få mig til at fortsætte kampen på landevejene. Det gør derimod Michael Rasmussens fremragende og enestående indsats i Tour de France. Gid Michael Rasmussen må vinde, både over de franske bjerge og DCU's bestyrelse.
lørdag den 7. juli 2007
Kom igen Bjarne
Sgu mærkeligt som inkarneret cykelfan at se dagens prolog fra London, hvor CSC vandt en fantastisk flot sejt med Cancellaras imponerende sejr.
ikke at det er mærkeligt at svejtseren vinder - det har han fuldt fortjent, men mærkeligt fordi spillet omkring touren og CSC har været så mærkværdigt. Først vælger CSC-holdet at meddele, at Bjarne bliver hjemme fordi han er træt og ikke har kræfterne til at sloges med pressen i tre uger, hvorefter man så ser ham i fuld vigør hos CSC.
Men hele situationen er også mærkelig. Alle ved, at Bjarne Riis er feltets dygtigste sportsdirektør - både på det rent strategiske, men også på det taktiske. Det er hævet over enhver tvivl, at Bjarne Riis var en fremragende rådgiver under de vanskelige etaper for hans tidligere topryttere - og også ville være det for bl.a. Carlos Sastre.
Men fordi en eller anden tysk idiot, mener at CSC bruger doping, er de tre eneste der interesserer sig for doping i Danmark, gået i den vilde heksejagt, og Bjarne Riis ville ikke kunne lave et eneste interview, eller et eneste pressemøde uden at skulle forholde sig til idiot Jakse, fordi Olav Skaaning, Lars Werge og kulturministeren, synes at det der doping er så skide interessant.
Men det er det ikke. I Tour de France er det cyklingen, taktikken, udstyret og evnerne, der er interessant. Derfor burde Bjarne have været der fuldt ud for CSC - han kan så takke en tysk og tre danske idioter for at han ikke kan være det.
ikke at det er mærkeligt at svejtseren vinder - det har han fuldt fortjent, men mærkeligt fordi spillet omkring touren og CSC har været så mærkværdigt. Først vælger CSC-holdet at meddele, at Bjarne bliver hjemme fordi han er træt og ikke har kræfterne til at sloges med pressen i tre uger, hvorefter man så ser ham i fuld vigør hos CSC.
Men hele situationen er også mærkelig. Alle ved, at Bjarne Riis er feltets dygtigste sportsdirektør - både på det rent strategiske, men også på det taktiske. Det er hævet over enhver tvivl, at Bjarne Riis var en fremragende rådgiver under de vanskelige etaper for hans tidligere topryttere - og også ville være det for bl.a. Carlos Sastre.
Men fordi en eller anden tysk idiot, mener at CSC bruger doping, er de tre eneste der interesserer sig for doping i Danmark, gået i den vilde heksejagt, og Bjarne Riis ville ikke kunne lave et eneste interview, eller et eneste pressemøde uden at skulle forholde sig til idiot Jakse, fordi Olav Skaaning, Lars Werge og kulturministeren, synes at det der doping er så skide interessant.
Men det er det ikke. I Tour de France er det cyklingen, taktikken, udstyret og evnerne, der er interessant. Derfor burde Bjarne have været der fuldt ud for CSC - han kan så takke en tysk og tre danske idioter for at han ikke kan være det.
torsdag den 28. juni 2007
Hvor mange interviews skal man give for 14,5 mio.
I dagens leder i Ekstra Bladet skælder man hårdt ud på kronprinseparret, fordi man mener, at de skylder offentligheden at fortælle, at de har det godt. Ekstra Bladet har regnet sig frem til, at parret ikke har givet større interviews siden 2003 - og det mener de er for dårligt.
"Det virker som om, de har nok i hinanden og deres smarte venner, mens de vender ryggen til almindelige danskere." tuder Ekstra Bladet.
Vi kan sagtens vædde. Men jeg føler mig helt & aldeles overbevist om, at danskerne udmærket ved, hvordan de går og har det i Fredensborg. Men er Ekstra Bladet i tvivl kan jeg da fortælle, at parret er blevet gift, og har fået to børn. Den ene hedder Christian, og bliver sikkert konge en dag - den anden skal døbes i morgen. Og lur mig, om ikke Ekstra Bladet vil være både ved kirken, og ved festen, for at tage nogle billeder og skrive lidt om, hvordan de går og har det i Fredensborg.
Et stort solointerview med kronprinseparret i Ekstra Bladet vil helt sikkert pynte i en ellers benhård agurketid, så man kan sagtens forstå Ekstra Bladets marketingafdeling, der formentlig har skrevet dagens leder. De forsøger så at stramme hvor der strammes kan, ved at skrive, at Mary & Freddie skylder befolkningen et interview (med Ekstra Bladet)
"Men den konsekvente tavshed virker påfaldende og arrogant. Ikke så meget som en tak for den store interesse og alle gaverne i forbindelse med brylluppet har det kunnet blive til." tuder de videre.
Man kan rejse det etiske og demokratiske spørgsmål: Hvor mange interviews og hvor meget offentligt skal man træde frem, når man får 14,5 mio i Årpenge - det forsøger Ekstra Bladet. Danskerne kan stille et andet spørgsmål: Hvor mange royale ligegyldigheder gider vi høre på, når vi også skal læse om bryllup, runde fødselsdage og barnedåber - inden vi brækker os.Som sagt så kan man forstå Ekstra Bladets marketingafdeling - men det er dælme tidligt redaktionen er gået på ferie. Det bliver en lang, lang sommer.
"Det virker som om, de har nok i hinanden og deres smarte venner, mens de vender ryggen til almindelige danskere." tuder Ekstra Bladet.
Vi kan sagtens vædde. Men jeg føler mig helt & aldeles overbevist om, at danskerne udmærket ved, hvordan de går og har det i Fredensborg. Men er Ekstra Bladet i tvivl kan jeg da fortælle, at parret er blevet gift, og har fået to børn. Den ene hedder Christian, og bliver sikkert konge en dag - den anden skal døbes i morgen. Og lur mig, om ikke Ekstra Bladet vil være både ved kirken, og ved festen, for at tage nogle billeder og skrive lidt om, hvordan de går og har det i Fredensborg.
Et stort solointerview med kronprinseparret i Ekstra Bladet vil helt sikkert pynte i en ellers benhård agurketid, så man kan sagtens forstå Ekstra Bladets marketingafdeling, der formentlig har skrevet dagens leder. De forsøger så at stramme hvor der strammes kan, ved at skrive, at Mary & Freddie skylder befolkningen et interview (med Ekstra Bladet)
"Men den konsekvente tavshed virker påfaldende og arrogant. Ikke så meget som en tak for den store interesse og alle gaverne i forbindelse med brylluppet har det kunnet blive til." tuder de videre.
Man kan rejse det etiske og demokratiske spørgsmål: Hvor mange interviews og hvor meget offentligt skal man træde frem, når man får 14,5 mio i Årpenge - det forsøger Ekstra Bladet. Danskerne kan stille et andet spørgsmål: Hvor mange royale ligegyldigheder gider vi høre på, når vi også skal læse om bryllup, runde fødselsdage og barnedåber - inden vi brækker os.Som sagt så kan man forstå Ekstra Bladets marketingafdeling - men det er dælme tidligt redaktionen er gået på ferie. Det bliver en lang, lang sommer.
fredag den 15. juni 2007
Skal Anders lade sig interviewe af Bo?
Ekstra Bladets Bo Elkjær har nu i fire år forsøgt at få sat et interview op med Anders Fogh Rasmussen, hvor Bo Elkjær vil tale om baggrunden for Irakkrigen. Men Anders gider ikke tale med Bo - og det er for dårligt pylrer Ekstra Bladet på lederplads i dag, for de har selv spurgt både ombudsmanden og Niels Helveg Petersen og de har begge givet lov - og journalistforubundet siger det også. Nå!
Sommetider undrer man sig over, hvor naive medierne er. Mon ikke artiklen om Anders Fogh's Irak-argumenter er skrevet på forhånd - og mon ikke Bo Elkjær blot mangler at sætte de ordrette citater ind - før artiklen er klar til opsætning og tryk. Og lad os bare vædde: den artikel bliver hverken objektiv, nuanceret eller saglig. Hvorfor fanden skulle Anders Fogh stille op til det, bare fordi han er statsminister?
'Jammen vi er den 4, 5 og 6. statsmagt - vi skal kontrollere, og lave forsider og redigere' siger Ekstra Bladet. Sikkert rigtigt - bare ikke i dette tilfælde. I tilfældet Irak-krigen har Ekstra Bladet reduceret sig selv til en part - og Bo Elkjærs artikel, og de mange ledere i Ekstra Bladet, er hverken kontrollerende, undersøgende eller afdækkende - men partsindlæg.
Anders Fogh har også sagt nej til duelmøder med Helle Thorning, af nøjagtigt samme begrundelse, som at han ike gider stille op til en gang tilsvining i Ekstra Bladet. Duellerne skal nok komme, han vil bare selv have lov til at sætte timingen og planen, for at sikre at kortene er nogenlunde lige, inden kampen starter. Og det kan man faktisk godt forstå.
Sommetider undrer man sig over, hvor naive medierne er. Mon ikke artiklen om Anders Fogh's Irak-argumenter er skrevet på forhånd - og mon ikke Bo Elkjær blot mangler at sætte de ordrette citater ind - før artiklen er klar til opsætning og tryk. Og lad os bare vædde: den artikel bliver hverken objektiv, nuanceret eller saglig. Hvorfor fanden skulle Anders Fogh stille op til det, bare fordi han er statsminister?
'Jammen vi er den 4, 5 og 6. statsmagt - vi skal kontrollere, og lave forsider og redigere' siger Ekstra Bladet. Sikkert rigtigt - bare ikke i dette tilfælde. I tilfældet Irak-krigen har Ekstra Bladet reduceret sig selv til en part - og Bo Elkjærs artikel, og de mange ledere i Ekstra Bladet, er hverken kontrollerende, undersøgende eller afdækkende - men partsindlæg.
Anders Fogh har også sagt nej til duelmøder med Helle Thorning, af nøjagtigt samme begrundelse, som at han ike gider stille op til en gang tilsvining i Ekstra Bladet. Duellerne skal nok komme, han vil bare selv have lov til at sætte timingen og planen, for at sikre at kortene er nogenlunde lige, inden kampen starter. Og det kan man faktisk godt forstå.
torsdag den 14. juni 2007
Når det politiske lederskab svigter
Vi var mange der drog et lettelsens suk, da Jens Kramer Mikkelsen for 3 år siden valgte at forlade overborgmesterposten i København, for at blive direktør for Ørestadsselskabet.
Jens Kramer var indiskutablet dygtig, men når man har siddet i spidsen for en politisk organisation i mange år, opnår man en magtfuldkommenhed, der ender med at koste den politiske ledeevne. Det samme som i øvrigt også skete for Poul Nyrup - og lige nu er ved at ske for Anders Fogh.
Ritt Bjerregaard som overborgmester og Klaus Bondam som bygge-teknikborgmester var Københavns nye friske pust - men har, set fra et demokratisk og ledelsesmæssigt perpsektiv, været en skuffelse. Efter kun 1½ år virker det som om makkerparret har indhentet Jens Kramers magfuldkommenhed på rekordtid - og det kan i den grad undre.
Onsdag aften skete det så igen. Socialdemoratiet og Det Radikale Venstre tromlede sammen med SF det nye boligbyggeri på Kløvermarken i gennem. Umiddelbart er ideen om at bebygge kanten af Kløvermarken fremragende - men metoden aftalen er opnået med, er meget meget skidt. Fra at have en stort set enig borgerrepræsentation, har man nu igen, en stærkt splittet biorgerrepræsentation - særligt fordi Ritt & Klaus ikke gider lytte, og ikke gider overholde de aftaler de ellers havde indgået med Venstre. Kløvermark-byggeriet er blot det seneste eksempel.
Og det er ganske enkelt underligt og unødvendigt. Antallet af boldbaner er i forvejen katastrofalt lavt - og nu kan man alligevel ikke garantere, at man ikke kommer til at fjerne nogle flere. Venstre ville kunne leve med det, hvis Københavns kommune i stedet anlagde boldbaner - fx. på arealet lige ved siden af det nuværende Kløvermarken - men den lille indrømmelse, til ganske få millioner kroner vil Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ikke give Venstre - og derfor har man nu, for gud ved hvilken gang en splittet borger repræsentation.
Problemet er først og fremmest Klaus Bondam, der har vist sig som en både tonedøv og arrogant borgmester - og det er mere end tvivlsomt, om han opnår genvalg som radikal borgmesterkandidat til næste kommunalvalg. Men heller ikke Ritt Bjerregaard kan sige sig fri for kritik. På trods af hendes enorme politiske erfaring, har hun ikek formået at skabe den bro, og den sammenhæng i det politiske København som hun dybest set blev valgt til. Dette er en skuffelse - og et udtryk for total mangel på politisk lederskab.
En del af de nuværende tumulter kan tilskrives efterdønninger efter NCC-sagen - der af både den ene og den anden fløj i Borgerrepræsentaionen, blev håndteret helt utroligt amatøragtigt. Det undrede mig i starten - det gør det mindre nu, hvor man blot kan se, at den politiske talentmasse i den københavnske borgerepræsentation i den grad er til at overse - ja vel nærmest umulig at få øje på.
Jens Kramer var indiskutablet dygtig, men når man har siddet i spidsen for en politisk organisation i mange år, opnår man en magtfuldkommenhed, der ender med at koste den politiske ledeevne. Det samme som i øvrigt også skete for Poul Nyrup - og lige nu er ved at ske for Anders Fogh.
Ritt Bjerregaard som overborgmester og Klaus Bondam som bygge-teknikborgmester var Københavns nye friske pust - men har, set fra et demokratisk og ledelsesmæssigt perpsektiv, været en skuffelse. Efter kun 1½ år virker det som om makkerparret har indhentet Jens Kramers magfuldkommenhed på rekordtid - og det kan i den grad undre.
Onsdag aften skete det så igen. Socialdemoratiet og Det Radikale Venstre tromlede sammen med SF det nye boligbyggeri på Kløvermarken i gennem. Umiddelbart er ideen om at bebygge kanten af Kløvermarken fremragende - men metoden aftalen er opnået med, er meget meget skidt. Fra at have en stort set enig borgerrepræsentation, har man nu igen, en stærkt splittet biorgerrepræsentation - særligt fordi Ritt & Klaus ikke gider lytte, og ikke gider overholde de aftaler de ellers havde indgået med Venstre. Kløvermark-byggeriet er blot det seneste eksempel.
Og det er ganske enkelt underligt og unødvendigt. Antallet af boldbaner er i forvejen katastrofalt lavt - og nu kan man alligevel ikke garantere, at man ikke kommer til at fjerne nogle flere. Venstre ville kunne leve med det, hvis Københavns kommune i stedet anlagde boldbaner - fx. på arealet lige ved siden af det nuværende Kløvermarken - men den lille indrømmelse, til ganske få millioner kroner vil Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ikke give Venstre - og derfor har man nu, for gud ved hvilken gang en splittet borger repræsentation.
Problemet er først og fremmest Klaus Bondam, der har vist sig som en både tonedøv og arrogant borgmester - og det er mere end tvivlsomt, om han opnår genvalg som radikal borgmesterkandidat til næste kommunalvalg. Men heller ikke Ritt Bjerregaard kan sige sig fri for kritik. På trods af hendes enorme politiske erfaring, har hun ikek formået at skabe den bro, og den sammenhæng i det politiske København som hun dybest set blev valgt til. Dette er en skuffelse - og et udtryk for total mangel på politisk lederskab.
En del af de nuværende tumulter kan tilskrives efterdønninger efter NCC-sagen - der af både den ene og den anden fløj i Borgerrepræsentaionen, blev håndteret helt utroligt amatøragtigt. Det undrede mig i starten - det gør det mindre nu, hvor man blot kan se, at den politiske talentmasse i den københavnske borgerepræsentation i den grad er til at overse - ja vel nærmest umulig at få øje på.
tirsdag den 5. juni 2007
Verdens smukkeste barn blev 1 år
Lørdag den 2. juni blev verdens smukkeste barn 1 år gammel. En fantastisk dag, hvor både Farmor og Farfar tog turen fra det jyske, og Olga & Roberta, tog deres forældre med fra Vesterbro, til en fantastisk hyggelig eftermiddag.
I går lærte Sigrid at gå, med kun støttehånd, når bare hun har en god gedigen klods i den anden hånd.
For fanden et fantastisk barn, med en fantastisk mor!
Ro på bloggen
Det er jo ikke fordi der ikke er sket noget, de sidste tre ugers tid. Messerchmidt, Riis, Vesselbo, Bundsgaard, Christian Poulsen og ikke mindst Khader kunne sagtens fortjene en kommentar eller tre. Men sådan kan det gå, når man også skal passe sit nye job og sin fantastiske familie.
Men nu ikke flere undskyldninger: Hovedet tilbage på bloggen!
Men nu ikke flere undskyldninger: Hovedet tilbage på bloggen!
tirsdag den 15. maj 2007
Bør Bjarne Riis vedkende sig fortidens synder
Den tidligere DR Journalist Olav Skaaning Andersen, fortæller i dag i Berlingske Tidende om sin manglende respekt for fortidens store cykelryttere, der har nægtet at erkende dopingmisbrug, selvom et hav af indicier indikerer, at rytterene engang har kørt på andet end sødmælk og pasta.
Olav Skaaning Andersens holdning er interessant, fordi han om nogen er manden, der startede jagten på doping i cykelsporten. Han har tømt papirkurve, har hentet insiderinformation, har analyseret kemiprøver og meget andet for at afsløre cykelrytternes snyd. Og han er stadig indikeret. I dagens Berlingske mener han, at man ikke kan have respekt fx for en Bjarne Riis, og Johan Bruynell, (der er sportsdirektør på Discovery), fordi disse to tidligere har været mistænkt for doping.
Jeg er uenig med Olav Skaaning - og er dermed også uenig med fx Jesper Skibby, der for nylig havde behov for at stå frem, mange år efter at karrieren sluttede, for at fortælle om sit dopingmisbrug.
Bjarne Riis har med ansættelsen af Rasmus Damsholdt gjort præcis, hvad der skal til for at nytænke cykelsporten, og nytænke sporten i en verden hvor doping ikke er en del af konkurrencen. Det er visionært og fremadrettet. Det giver en ramme for, hvordan man kan køre cykelløb - og vinde dem, selv uden brug af Doping.
Dette burde Olav Skaaning Andersen anerkende. Det gør han ikke - i stedet jagter han den ultimative bekræftelse på sin journalistiske genialitet, ved igen at kræve at fortidens cykelkorrifæere går til bekendelse. Men dette vil hverken fortidens cykelryttere, cykelsporten, eller fremtidens cykelryttere opnå noget som helst ved. Men Olav Skaaning Andersen vil kunne sige: 'Hvad sagde jeg'. Men cykelsporten og historien er ikke til for Olav Skaaning Andersens skyld, - men for fremtidens skyld. Og af den grund bør man lade fortiden ligge, og koncentrere sig om fremtiden.
Olav Skaaning Andersens holdning er interessant, fordi han om nogen er manden, der startede jagten på doping i cykelsporten. Han har tømt papirkurve, har hentet insiderinformation, har analyseret kemiprøver og meget andet for at afsløre cykelrytternes snyd. Og han er stadig indikeret. I dagens Berlingske mener han, at man ikke kan have respekt fx for en Bjarne Riis, og Johan Bruynell, (der er sportsdirektør på Discovery), fordi disse to tidligere har været mistænkt for doping.
Jeg er uenig med Olav Skaaning - og er dermed også uenig med fx Jesper Skibby, der for nylig havde behov for at stå frem, mange år efter at karrieren sluttede, for at fortælle om sit dopingmisbrug.
Bjarne Riis har med ansættelsen af Rasmus Damsholdt gjort præcis, hvad der skal til for at nytænke cykelsporten, og nytænke sporten i en verden hvor doping ikke er en del af konkurrencen. Det er visionært og fremadrettet. Det giver en ramme for, hvordan man kan køre cykelløb - og vinde dem, selv uden brug af Doping.
Dette burde Olav Skaaning Andersen anerkende. Det gør han ikke - i stedet jagter han den ultimative bekræftelse på sin journalistiske genialitet, ved igen at kræve at fortidens cykelkorrifæere går til bekendelse. Men dette vil hverken fortidens cykelryttere, cykelsporten, eller fremtidens cykelryttere opnå noget som helst ved. Men Olav Skaaning Andersen vil kunne sige: 'Hvad sagde jeg'. Men cykelsporten og historien er ikke til for Olav Skaaning Andersens skyld, - men for fremtidens skyld. Og af den grund bør man lade fortiden ligge, og koncentrere sig om fremtiden.
mandag den 7. maj 2007
En ny umulig alliance
Igen var B.T. både først og alene med en politisk nyhed. Det er i sig selv underligt, eftersom B.T. til indtil for ganske få uger siden mest var et ugeblad der udkom hver dag.
Men de havde historien om den Ny Alliance - der blev lanceret i dag. www.nyalliance.dk
Det første der undrer er, at der ikke er flere med. Anders Samuelsens tilslutning er ikke en stor overraskelse - noget større er Gitte Seebergs. (i øvrigt pudsigt, at alle interesserer sig for bruddet i Det Radikale Venstre - i mine øjne er bruddet i de konservative mindst lige så interessant)
Men det der overrasker mest er at udbruddet er så relativt beskedent. Fra i morgen tidlig vil Naser Khader være både Politisk Ordfører, Gruppeformand og Partifomand i det nye parti. Det bliver hverken en særlig sjov, eller en særlig let opgave - faktisk må man forudse at det næste ½-til 1½ år bliver en lang tur op ad bakke for den nyslåede partiformand.
Selvfølgelig kan han komme med i noget regeringsarbejde hist og i nogle lovforslag pist, bare for at blive hørt - men nogen indflydelse på, om en lov bliver vedtaget eller ej, får han ikke. Han kan kun håbe, at pressen vil blive ved med at finde ham interessant indtil næste valg - og så meget suppe er der alligevel ikke at koge på det nye parti.
Lidt anderledes er det for de to EU-parlamentarikere, der jo blot kan fortsætte i deres nuværende gruppe i EU-parlamentet. De er i forvejen en del af en stor organisation, der giver dem den opbakning de har brug for. Desværre blot usynligt for de danske medier.
Når jeg tivivler på, at lanceringen i dag var helt planlagt, er det mest fordi, lanceringen er så tynd. Mon ikke man havde håbet at kunne overtale nogle flere af de radikale og konservative kritikere - måske endda en tidligere minister i at deltage i partiet - men enten er det ikke lykkedes, eller også har forsøget ikke været gjort ihærdigt nok.
Tilbage står endnu et nyt parti, der som udgangspunkt er meget sympatisk, men som heller ikke er meget mere end det. lad os håbe de bliver det.
Men de havde historien om den Ny Alliance - der blev lanceret i dag. www.nyalliance.dk
Det første der undrer er, at der ikke er flere med. Anders Samuelsens tilslutning er ikke en stor overraskelse - noget større er Gitte Seebergs. (i øvrigt pudsigt, at alle interesserer sig for bruddet i Det Radikale Venstre - i mine øjne er bruddet i de konservative mindst lige så interessant)
Men det der overrasker mest er at udbruddet er så relativt beskedent. Fra i morgen tidlig vil Naser Khader være både Politisk Ordfører, Gruppeformand og Partifomand i det nye parti. Det bliver hverken en særlig sjov, eller en særlig let opgave - faktisk må man forudse at det næste ½-til 1½ år bliver en lang tur op ad bakke for den nyslåede partiformand.
Selvfølgelig kan han komme med i noget regeringsarbejde hist og i nogle lovforslag pist, bare for at blive hørt - men nogen indflydelse på, om en lov bliver vedtaget eller ej, får han ikke. Han kan kun håbe, at pressen vil blive ved med at finde ham interessant indtil næste valg - og så meget suppe er der alligevel ikke at koge på det nye parti.
Lidt anderledes er det for de to EU-parlamentarikere, der jo blot kan fortsætte i deres nuværende gruppe i EU-parlamentet. De er i forvejen en del af en stor organisation, der giver dem den opbakning de har brug for. Desværre blot usynligt for de danske medier.
Når jeg tivivler på, at lanceringen i dag var helt planlagt, er det mest fordi, lanceringen er så tynd. Mon ikke man havde håbet at kunne overtale nogle flere af de radikale og konservative kritikere - måske endda en tidligere minister i at deltage i partiet - men enten er det ikke lykkedes, eller også har forsøget ikke været gjort ihærdigt nok.
Tilbage står endnu et nyt parti, der som udgangspunkt er meget sympatisk, men som heller ikke er meget mere end det. lad os håbe de bliver det.
Lex Messerschmidt i Jersild & Spin
Det startede endda rigtigt godt, Jersild & Spin, men i dette forår er doktorernes og Olaf Jersilds analyser og fortolkninger blevet mere og mere underlige. Nu holder de pause - tak for det!
I lørdags drøftede de igen sagen om Morten Messerschmidt, der forlod Dansk Folkeparti efter omtalen af hans heilen i Tivoli. Men i stedet for at diskutere det oplagte, rodede Henrik Qvortrup sig ud i et mærkværdigt angreb på sin gamle avis B.T., i en forklaring på hvorfor Messerschmidt måtte forlade Dansk Folkeparti.
Mit bud er, at Morten Messerschmidt udmærket kan huske, hvad han i sin fuldskab kom til at gøre - vidner har nemlig set ham gøre det tidligere. Da han vågner om morgenen, og da han ser B.T. ved han, at han har et problem, som han må drøfte med partiledelsen. Da bølgen ikke lægger sig - og der endda er en betydelig risiko for, at der vil blive hvirvlet endnu mere med - beslutter ledelsen - og han selv, at han må gå. Det er fair nok. Pia siger så, at han må blive voksen - deri har hun så inderligt ret.
I Jersild & Spin roder Qvorturp sig ud i noget sludder om, at Morten Messerchmidt er medlem af Zionistisk forbund og støtter Israel og jøderne, og derfor sandsynligvis aldrig ville heile. Det er noget sludder, Henrik! Få dage inden Tivoli-åbningen rodede Messerschmidt sig i P3 ud i en beskrivelse af alle de muslimske samfund, som tabersamfund, og alle muslimer som tabere. De moderne nazister interesserer sig ikke meget for jøder - de interesserer sig for muslimer - og set i det lys er Morten Messerschmidt at betegne som Nazist.
Dansk Folkeparti har nu, dog temmelig sent, besluttet at den slags ikke hører hjemme i dansk Folkeparti. Dette er meget fornuftigt hvis man ønsker at fastholde et forhold til regeringsmagten.
I lørdags drøftede de igen sagen om Morten Messerschmidt, der forlod Dansk Folkeparti efter omtalen af hans heilen i Tivoli. Men i stedet for at diskutere det oplagte, rodede Henrik Qvortrup sig ud i et mærkværdigt angreb på sin gamle avis B.T., i en forklaring på hvorfor Messerschmidt måtte forlade Dansk Folkeparti.
Mit bud er, at Morten Messerschmidt udmærket kan huske, hvad han i sin fuldskab kom til at gøre - vidner har nemlig set ham gøre det tidligere. Da han vågner om morgenen, og da han ser B.T. ved han, at han har et problem, som han må drøfte med partiledelsen. Da bølgen ikke lægger sig - og der endda er en betydelig risiko for, at der vil blive hvirvlet endnu mere med - beslutter ledelsen - og han selv, at han må gå. Det er fair nok. Pia siger så, at han må blive voksen - deri har hun så inderligt ret.
I Jersild & Spin roder Qvorturp sig ud i noget sludder om, at Morten Messerchmidt er medlem af Zionistisk forbund og støtter Israel og jøderne, og derfor sandsynligvis aldrig ville heile. Det er noget sludder, Henrik! Få dage inden Tivoli-åbningen rodede Messerschmidt sig i P3 ud i en beskrivelse af alle de muslimske samfund, som tabersamfund, og alle muslimer som tabere. De moderne nazister interesserer sig ikke meget for jøder - de interesserer sig for muslimer - og set i det lys er Morten Messerschmidt at betegne som Nazist.
Dansk Folkeparti har nu, dog temmelig sent, besluttet at den slags ikke hører hjemme i dansk Folkeparti. Dette er meget fornuftigt hvis man ønsker at fastholde et forhold til regeringsmagten.
lørdag den 5. maj 2007
Fra Morsing til Burson
Det har været lidt stille her på bloggen de sidste uger, hvor jeg har brugt kræfter på at omstille mig fra at være konsulent hos en hr. Morsing i Hellerup, til at være konsulent hos hr. Penn og fru Sennels i Burson-Marsteller.
Jeg var 1½ år i Morsing PR - hvilket vel var for lidt. Men jeg tror jeg havde det lidt ligesom fodboldspilleren Daniel Agger, der spillede på et af danmarks bedste fodboldhold, og pludselig blev tilbudt en kontrakt i Liverpool.
Så uanset hvor meget man savner de gamle dygtige medspillere, er udfordringerne og mulighederne i at spille med og mod de helt store hold alligevel for store. Og så drikker de i øvrigt også mere hvidvin på altanen i Burson-Marsteller.
Jeg var 1½ år i Morsing PR - hvilket vel var for lidt. Men jeg tror jeg havde det lidt ligesom fodboldspilleren Daniel Agger, der spillede på et af danmarks bedste fodboldhold, og pludselig blev tilbudt en kontrakt i Liverpool.
Så uanset hvor meget man savner de gamle dygtige medspillere, er udfordringerne og mulighederne i at spille med og mod de helt store hold alligevel for store. Og så drikker de i øvrigt også mere hvidvin på altanen i Burson-Marsteller.
fredag den 20. april 2007
og spænd din skrårem fast...
Ligesom man troede at Dansk Folkeparti havde smidt landsbytosser og racister på gaden, for at gøre sig modne til den regeringsdeltagelse de objektivt set, egentlig var ved at gøre sig fortjente til, går de i denne uge fuldstændig amok med usædvanligt rå nazistiske budskaber.
Først er der folketingsdebatten om adgang for andre religioners præsters adgang til Danmark, hvor præstebrødrene gik amok i en blodrus - og mest synlig har været debatten om, hvorvidt et eventuelt kommende muslimsk medlem af folketinget, skal have ret til at bære slør i folketingssalen.
At Mogens Camre og præstebrødrene kalder tørklædet et nazistisk symbol, er slemt - men til at leve med. Det er skidt for partiet, men set fra et regeringsperspektiv er det til at leve med, fordi de alligevel ingen indflydelse har. Men at EU-ordfører Morten Messerschmidt i P3 tager tråden op, og kalde alle muslimer for tabere, og alle muslimske samfund for tabersamfund, er ikke bare grov racisme - det er nazisme.
Forestiller vi os i et naivt øjeblik, at Dansk Folkeparti blev medlem af en borgerlig regering efter næste valg, ville Morten Messerschmidt være et naturligt ministeremne. Men den mulighed har han nu ganske forpurret - klippet fra P3 vil kunne blive brugt igen og igen - og være ganske sigende uanset om han så blev forsknings eller erhvervsminister, eller noget andet ligegyldigt.
I stedet for at nærme sig regeringsmagten har Dansk Folkeparti i denne uge malet sig selv op i hjørne som et nazistisk parti. trist, men en kendsgerning.
Først er der folketingsdebatten om adgang for andre religioners præsters adgang til Danmark, hvor præstebrødrene gik amok i en blodrus - og mest synlig har været debatten om, hvorvidt et eventuelt kommende muslimsk medlem af folketinget, skal have ret til at bære slør i folketingssalen.
At Mogens Camre og præstebrødrene kalder tørklædet et nazistisk symbol, er slemt - men til at leve med. Det er skidt for partiet, men set fra et regeringsperspektiv er det til at leve med, fordi de alligevel ingen indflydelse har. Men at EU-ordfører Morten Messerschmidt i P3 tager tråden op, og kalde alle muslimer for tabere, og alle muslimske samfund for tabersamfund, er ikke bare grov racisme - det er nazisme.
Forestiller vi os i et naivt øjeblik, at Dansk Folkeparti blev medlem af en borgerlig regering efter næste valg, ville Morten Messerschmidt være et naturligt ministeremne. Men den mulighed har han nu ganske forpurret - klippet fra P3 vil kunne blive brugt igen og igen - og være ganske sigende uanset om han så blev forsknings eller erhvervsminister, eller noget andet ligegyldigt.
I stedet for at nærme sig regeringsmagten har Dansk Folkeparti i denne uge malet sig selv op i hjørne som et nazistisk parti. trist, men en kendsgerning.
onsdag den 11. april 2007
Den var sgu hård!
Tirsdag fik Peter Brixtofte endelig byrets-dommen i den store Farum-sag 2 år blev det til, og sammen med dommen fra sponsorsagen skal Brixen nu bruge 4 år på at ruske tremmer.
Hvilket spild.
Da vi på B.T. startede med at skrive om ham og Farum kommune, nægtede han at tale med B.T.s journalister. Ingen kunne få aktindsigt i materiale fra Farum kommune, og var der politikere i byrådet der spurgte, fik de arrogante svar, eller fik slet ikke noget. Betegnelsen 'Bykonge' er ikke for stort, og betegnelsen 'arrogant magtmisbruger' ligger lige for. ( I øvrigt er det pudsigt, at Brixtofte aldrig i de tonsmange interviews og portrætter, er blevet konfronteret med den side – at han også er et vandvittigt arrogant og magtbegærende menneske)
Men han har jo også ret, Brixen: Tager man en tur til Farum i dag, må man erkende, at skoler, stadion, idrætshal, svømmehal og skulpturpark ER noget særligt. Farum ER en rummelig by, hvor der - i hvert fald tidligere, blev gjort en kæmpe indsats for at styrke sammenhængskraften; De ældre kom på rejser - til de byer i Tyrkiet, hvor de lokale indvandrere kom fra - i øvrigt med de lokale indvandrere som rejseledere. Arbejdsløsheden var rekordlav og kriminaliteten i bund.
PBX har ikke drukket en eneste flaske rødvin, eller spist en eneste laksemad, for sin egen fornøjelses skyld. Alle de mange penge er i sidste ende, alene brugt til gavn for borgerne - vil Brixtofte til sin død holde fast i - og det er svært ikke at give ham ret.
Set i det lys er dommen i Hillerød byret benhård.
Det gavner hverken Peter Brixtofte, skatteyderne i almindelighed eller farumborgerne i særdeleshed, at Peter Brixtofte nu skal i fængsel - for det skal han uanset de kommende ankesager. Man kan kun håbe, at han klarer den, og at der så vil være nogen der står parat når han kommer ud - ikke bare med et godt glas Petrus - men også med en opgave, til en af landets dygtigste og mest visionære politisk tænkende mennesker. Det skal nok bare ikke være som borgmester. I hvert fald ikke i Danmark.
Hvilket spild.
Da vi på B.T. startede med at skrive om ham og Farum kommune, nægtede han at tale med B.T.s journalister. Ingen kunne få aktindsigt i materiale fra Farum kommune, og var der politikere i byrådet der spurgte, fik de arrogante svar, eller fik slet ikke noget. Betegnelsen 'Bykonge' er ikke for stort, og betegnelsen 'arrogant magtmisbruger' ligger lige for. ( I øvrigt er det pudsigt, at Brixtofte aldrig i de tonsmange interviews og portrætter, er blevet konfronteret med den side – at han også er et vandvittigt arrogant og magtbegærende menneske)
Men han har jo også ret, Brixen: Tager man en tur til Farum i dag, må man erkende, at skoler, stadion, idrætshal, svømmehal og skulpturpark ER noget særligt. Farum ER en rummelig by, hvor der - i hvert fald tidligere, blev gjort en kæmpe indsats for at styrke sammenhængskraften; De ældre kom på rejser - til de byer i Tyrkiet, hvor de lokale indvandrere kom fra - i øvrigt med de lokale indvandrere som rejseledere. Arbejdsløsheden var rekordlav og kriminaliteten i bund.
PBX har ikke drukket en eneste flaske rødvin, eller spist en eneste laksemad, for sin egen fornøjelses skyld. Alle de mange penge er i sidste ende, alene brugt til gavn for borgerne - vil Brixtofte til sin død holde fast i - og det er svært ikke at give ham ret.
Set i det lys er dommen i Hillerød byret benhård.
Det gavner hverken Peter Brixtofte, skatteyderne i almindelighed eller farumborgerne i særdeleshed, at Peter Brixtofte nu skal i fængsel - for det skal han uanset de kommende ankesager. Man kan kun håbe, at han klarer den, og at der så vil være nogen der står parat når han kommer ud - ikke bare med et godt glas Petrus - men også med en opgave, til en af landets dygtigste og mest visionære politisk tænkende mennesker. Det skal nok bare ikke være som borgmester. I hvert fald ikke i Danmark.
søndag den 1. april 2007
Super spin
Kan man både være tilhænger af skattestoppet og gå imod det? Ja, det gør Socialdemokraterne øjensynligt i øjeblikket. I en ny debatbog, hvor Lotte Bundsgaard har skrevet et afsnit, fortæller hun, at socialdemokraterne kun støtter regeringens skattestop, fordi det er populært hos vælgerne, og fordi det giver ro om partiets noget omdiskuterede skattepolitik.
"I klar modstrid med formand Helle" tordner lederskribenterne og regeringspartiernes ordførere, og "Nu ved vi igen ikke, hvor vi har socialdemokraterne".
Men sandheden er måske snarere, at Lotte Bundsgaards melding er helt koordineret med partiledelsen i almindelighed og Helle Thorning i særdeleshed. For Lotte Bundsgaards beskrivelse af skattestoppet er hverken særligt kritisk overfor ledelsen, dramatisk eller særlig usocialdemokratisk - tvært i mod. Lotte Bundsgaard rammer sandsynligvis lige midt i maveregionen på en meget stor del af socialdemokraterne - herunder den nuværende partiledelse.
Det er med skattestoppet som med 24 års reglen. Ingen elsker dem, de er dybest set politisk tåbelige, men de er djævlens praktiske til at demonstrere beslutsomhed og grænser.
Det er muligt at Lotte Bundsgaards udmelding ikke vil pynte på meningsmålingerne i næste uge - men et stort slag bliver det ikke. Men på de indre linier, er Lotte Bundsgaard ganske intelligent, blevet brugt til at tage luften af en spæreballon af intern utilfredshed - og har så endda givet partiformanden lejlighed til at gentage hele smøren om skattestop og skattereform. Ganske smart - og måske pokkers udspekuleret.
"I klar modstrid med formand Helle" tordner lederskribenterne og regeringspartiernes ordførere, og "Nu ved vi igen ikke, hvor vi har socialdemokraterne".
Men sandheden er måske snarere, at Lotte Bundsgaards melding er helt koordineret med partiledelsen i almindelighed og Helle Thorning i særdeleshed. For Lotte Bundsgaards beskrivelse af skattestoppet er hverken særligt kritisk overfor ledelsen, dramatisk eller særlig usocialdemokratisk - tvært i mod. Lotte Bundsgaard rammer sandsynligvis lige midt i maveregionen på en meget stor del af socialdemokraterne - herunder den nuværende partiledelse.
Det er med skattestoppet som med 24 års reglen. Ingen elsker dem, de er dybest set politisk tåbelige, men de er djævlens praktiske til at demonstrere beslutsomhed og grænser.
Det er muligt at Lotte Bundsgaards udmelding ikke vil pynte på meningsmålingerne i næste uge - men et stort slag bliver det ikke. Men på de indre linier, er Lotte Bundsgaard ganske intelligent, blevet brugt til at tage luften af en spæreballon af intern utilfredshed - og har så endda givet partiformanden lejlighed til at gentage hele smøren om skattestop og skattereform. Ganske smart - og måske pokkers udspekuleret.
mandag den 26. marts 2007
Når man sveder som et svin
Det sker sjældent. Alt for sjældent faktisk, at det lykkedes at finde en vaskeægte skurk, slæbe ham i fjernsynet og vise, at han bliver ristet. I disse tider har alle virksomheder med respekt for sig selv en hotline-aftale med et pr-bureau om krisestyring, budskabsstyring, medietræning og damage control. Derfor er det faktisk befriende at se et indslag med én, der tydeligvis intet har gjort for at forberede sig på interviewet.
Jeg tænker her på DR's 21Søndags afsløring af svinetransporter til Dimotrogad, hvor Danske slagteriers eget transportfirma, SPF transport, blev taget med nallerne langt nede i grisetruget efter en transport på 127 timer, hvor grisene ingen hvil fik.
En tragisk og pinlig sag om dyremishandling - og det interessante var så at se SPF-direktør Peter Skov Madsen forklare, hvordan dette kunne ske i et interview i indslaget: 21 Søndag>>
Peter Skov Madsen begår alle de klassiske fejl; først prøver han at forklare, at SPF troede, at denne transportform var lovlig (og dermed at SPF med denne transport bare har gjort som de plejer), og derefter har han meget svært ved at sige, at dette måske ikke så skidesjovt for grisene. I nogle selskaber vile dette interview være det samme som en opsigelse - dette sker muligvis ikke på Axelborg, hvor landbrugskammeraterne holder til - men jeg ville nok tjekke, at mit cv var opdateret, hvis jeg var hr. Skov Madsen
For få år siden var et interview som dette ikke særlig usædvanligt - det er det i dag. Derfor stikker det ud, som yderst pinligt. Et eller andet sted er det synd for manden, men pokkers godt for kommunikationsbranchen - og et godt bud er, at Danske Slagterier og SPF i dag har fået en hel del gode tilbud om kommunikationshjælp. De har også brug for det!
søndag den 25. marts 2007
Et forsvar uden ledelse
For ikke så mange år siden hed det sig, at skulle man have en god lederuddannelse, skulle man vælge forsvaret. Det var også dengang, AP Møller kun ansatte uddannede officerer i koncernen.
Det er muligt, at man stadig kan få en god lederuddannelse i forsvaret - i givet fald burde man nok bruge nogle timer på at give forsvarets absolutte top nogle lektioner.
Det danske forsvar omsætter for et betydeligt to-cifret milliardbeløb hvert år - sammenligner man dette med en privat virksomhed, taler vi om en betragtelig forretning, der kræver en ledelse, der formår at træffe fornuftige og fremadrettede beslutninger.
Men siden Jørgen Garde i 1996 styrtede ned med et fly på Færøerne, har forsvaret haft den ene helt umulige chef efter den anden, og har nærmest samlet på skandaler. Den tidligere forsvarschef Christian Hvidt, sluttede en pinlig karriere, med budgetoverskridelser og fejlindkøb, af med at bruge 1,7 mio kroner på sin egen afskedsparade.
Den nuværende forsvarschef Jesper Helsø, har haft en chefkarriere, præget af arrogance, mangel på medietække - og om muligt endnu flere fejldispositioner end sin forgænger. Og for at sætte kronen på værket har manden deltaget i en privat vildsvinejagt, sammen med en række betydelige våbenhandlere - oven i købet en del med et ganske ucharmerende rygte.
I en tid med en borgerlig regering er forsvaret ikke det første man retter en alvorlig kritik ad - men man burde. Og man burde gennemføre en meget omfattende revisionsgennemgang af forsvarets håndtering af egne midler. Og så endelig stille spørgsmålet: Tror vi virkelig, at dem der kan skabe den fornyelse og professionelle udvikling af forsvaret er dem, hvis eneste evne er, at de har tilbragt 39 år i kongens klær'. Næppe.
Det er muligt, at man stadig kan få en god lederuddannelse i forsvaret - i givet fald burde man nok bruge nogle timer på at give forsvarets absolutte top nogle lektioner.
Det danske forsvar omsætter for et betydeligt to-cifret milliardbeløb hvert år - sammenligner man dette med en privat virksomhed, taler vi om en betragtelig forretning, der kræver en ledelse, der formår at træffe fornuftige og fremadrettede beslutninger.
Men siden Jørgen Garde i 1996 styrtede ned med et fly på Færøerne, har forsvaret haft den ene helt umulige chef efter den anden, og har nærmest samlet på skandaler. Den tidligere forsvarschef Christian Hvidt, sluttede en pinlig karriere, med budgetoverskridelser og fejlindkøb, af med at bruge 1,7 mio kroner på sin egen afskedsparade.
Den nuværende forsvarschef Jesper Helsø, har haft en chefkarriere, præget af arrogance, mangel på medietække - og om muligt endnu flere fejldispositioner end sin forgænger. Og for at sætte kronen på værket har manden deltaget i en privat vildsvinejagt, sammen med en række betydelige våbenhandlere - oven i købet en del med et ganske ucharmerende rygte.
I en tid med en borgerlig regering er forsvaret ikke det første man retter en alvorlig kritik ad - men man burde. Og man burde gennemføre en meget omfattende revisionsgennemgang af forsvarets håndtering af egne midler. Og så endelig stille spørgsmålet: Tror vi virkelig, at dem der kan skabe den fornyelse og professionelle udvikling af forsvaret er dem, hvis eneste evne er, at de har tilbragt 39 år i kongens klær'. Næppe.
fredag den 16. marts 2007
Må en kulturminister blande sig i hvad de laver på DR?
Dagens store politiske slagsmål handler om kulturministerens mail til DR's daværende bestyrelsesformand Jørgen Kleener, hvor han kritiserer DR's dækning af krigen i Irak.
'En storm i et glas vand' kalder kulturministeren det - for mailen var bare et svar på et spørgsmål som Jørgen Kleener selv havde stillet, nemlig; Hvordan opfattes DR i regeringen?
Det er utroligt svært ikke at give kulturministeren ret i, at dagens mediestorm, er en meget stor storm i et meget lille glas kildevand. På det praktiske plan er der formentlig ikke en eneste udsendelse, en eneste vært eller journalist, der har ændret noget som helst, fordi DR's bestyrelsesformand har fået en mail fra Brian Mikkelsen.
'Men Kulturministeren er jo principielt øverste chef for DR - er dette ikke magtmisbrug og pression?' vil nogen sikkert indvende. Jow - det er temmelig sandsynligt, at Brian Mikkelsen har haft det ønske, at Jørgen Kleener ville sætte Christian Nissen og Lisbeth Knudsen på plads. Men både Brian Mikkelsen og Jørgen Kleener har vidst, at sådan spiller klaveret ikke - Jørgen Kleeners job som bestyrelsesformand består blandt andet i at læse mails fra ministre, oppositionspolitikere og mange andre. Alle vil gerne lægge pres, men man skal virkelig have dårlige tanker om sin bestyrelsesformand, hvis man selv tror på, at en mail som denne vil føre til noget som helst -og det er næppe heller dette der er formålet. Faktisk tror jeg ministeren rent faktisk siger sandheden fnår han fortæller, at denne mail mere er til orientering, end handling.
Det der undrer mig mest, er omfanget af offentlig arkivering og aktindsigt. Havde jeg sendt eller modtaget en mail som den fra Brian Mikkelsen, havde jeg slettet den to uger efter. Ikke fordi mailen er specielt farlig, men fordi det er tåbeligt at gemme gamle mails. Men det gør man ikke i det offentlige, fordi det skal være muligt at se hvilke mails, hvilke ministre har sendt til hvilke bestyrelsesformand. Derfor kan Christian S. Nissen finde mailen til Jørgen Kleener ved brug af almindelig aktindsigt, og bruge den i sin bog 'Generalens veje og vildveje', der udkommer snart.
Jeg er ikke modstander af offentlighed, men jeg synes der er grænser, og jeg mener vi når hen i mod denne grænse her.
søndag den 4. marts 2007
3 tænder på 9 måneder
Verdens smukkeste barn fyldte fredag den 2. marts 9 måneder
, og fejrede fødselsdagen med endnu en tand, så hun nu har hele 3 tænder; 2 i undermunden og en lille ny i overmunden. Behøver jeg at skrive, at INGEN af de andre børn i mødregruppen har tænder endnu. SÅDAN SIGRID!!!!
Til gengæld er der en vis Lilly, der kravler som om hun aldrig har lavet andet. Det er naturligvis ikke helt tilfredstillende, men rygter siger, at Lilly bliver pacet og hardcore trænet af hendes forældre. Det kunne vi naturligvis aldrig finde på med Sigrid... efter at vi har konstateret at det ikke virker. Sigrid gider simpelthen ikke det kravleri - til gengæld er hun mægtig god til at få tænder, og kysse hendes hårdt forkølelsesplagede far og hendes fantastisk mor.
Tillykke med de ni måneder Sigrid - du er for sej!
, og fejrede fødselsdagen med endnu en tand, så hun nu har hele 3 tænder; 2 i undermunden og en lille ny i overmunden. Behøver jeg at skrive, at INGEN af de andre børn i mødregruppen har tænder endnu. SÅDAN SIGRID!!!!Til gengæld er der en vis Lilly, der kravler som om hun aldrig har lavet andet. Det er naturligvis ikke helt tilfredstillende, men rygter siger, at Lilly bliver pacet og hardcore trænet af hendes forældre. Det kunne vi naturligvis aldrig finde på med Sigrid... efter at vi har konstateret at det ikke virker. Sigrid gider simpelthen ikke det kravleri - til gengæld er hun mægtig god til at få tænder, og kysse hendes hårdt forkølelsesplagede far og hendes fantastisk mor.
Tillykke med de ni måneder Sigrid - du er for sej!
fredag den 2. marts 2007
Godmorgen unge!
Når aktivisterne fra ungdomshuset vågner her til morgen, er det sikkert med en hel del tømmermænd oven på en voldsom dag og nat. Brosten blev kastet, bål blev tændt, biler blev væltet, cykler blev brugt til at bygge barrikader. Ingen skal komme og sige, at aktivisterne overgav sig uden kamp. Og så længe adrenalinen koger vil der sikker være flere spredte kampe på det Nørrebroske. Det ser lidt vildt ud, men så er det heller ikke værre.
Men udover tømmermændene - vågner aktivisterne nu også for første gang i 24 år uden et ungdomshus - og om en uge, når de værste kampe og demonstrationer har lagt sig, vil det være den mangel, der betyder mest for dem. Forhåbentlig vil de begynde at kigge sig rundt og overveje, hvem det egentlig er, der er skyld i, at de ikke har et hus til fester, musik og veganer-køkken.
Er det Ritt? er det Ruth? Er det Hanne (Bech Hansen), der har svigtet? Selvom mindst en af de tre er komplet idiot, er det ikke her de unge skal sigte, når brostenen skal lande hos dem, der har ansvaret for, at man for fremtiden må gå på Stengade, der lukker når pædogerne går hjem klokken 02.00. Nej, det er de unge selv - ungdomshusaktivisterne de skal sigte på, når de skal palcere ansvaret for at det hele gik galt.
For indtil de sidste dage inden gårsdagens rydning, havde aktivisterne nemlig alle muligheder for at få et ungdomshus på deres egne præmisser. De kunne have taget i mod fondens tilbud om at skabe et ungdomshus i en nedlagt skole kun et brostenskast fra Jagtvej 69.
Jeg har brugt mange timer af mit liv i politik, og jeg forstår ganske enkelt ikke den politiske argumentation for, at man ikke bare kunne tage i mod dette tilbud.
Og det er jeg ret sikker på, at en hel del af aktivisterne er enige med mig i. Så når de unge, om et par dage evaluerer, hvad det var der skete, bør de først og fremmest se indad i deres antiautoritære og anarkistiske strukturer og overveje om ikke, der alligevel var nogen af deres egne, der tog røven på dem, og overtalte dem til at droppe tilbuddet om at flytte.
God kamp unge – men hold den nu internt!
Men udover tømmermændene - vågner aktivisterne nu også for første gang i 24 år uden et ungdomshus - og om en uge, når de værste kampe og demonstrationer har lagt sig, vil det være den mangel, der betyder mest for dem. Forhåbentlig vil de begynde at kigge sig rundt og overveje, hvem det egentlig er, der er skyld i, at de ikke har et hus til fester, musik og veganer-køkken.
Er det Ritt? er det Ruth? Er det Hanne (Bech Hansen), der har svigtet? Selvom mindst en af de tre er komplet idiot, er det ikke her de unge skal sigte, når brostenen skal lande hos dem, der har ansvaret for, at man for fremtiden må gå på Stengade, der lukker når pædogerne går hjem klokken 02.00. Nej, det er de unge selv - ungdomshusaktivisterne de skal sigte på, når de skal palcere ansvaret for at det hele gik galt.
For indtil de sidste dage inden gårsdagens rydning, havde aktivisterne nemlig alle muligheder for at få et ungdomshus på deres egne præmisser. De kunne have taget i mod fondens tilbud om at skabe et ungdomshus i en nedlagt skole kun et brostenskast fra Jagtvej 69.
Jeg har brugt mange timer af mit liv i politik, og jeg forstår ganske enkelt ikke den politiske argumentation for, at man ikke bare kunne tage i mod dette tilbud.
Og det er jeg ret sikker på, at en hel del af aktivisterne er enige med mig i. Så når de unge, om et par dage evaluerer, hvad det var der skete, bør de først og fremmest se indad i deres antiautoritære og anarkistiske strukturer og overveje om ikke, der alligevel var nogen af deres egne, der tog røven på dem, og overtalte dem til at droppe tilbuddet om at flytte.
God kamp unge – men hold den nu internt!
torsdag den 1. marts 2007
Fiskekutter til idrættens frivillige
Sommetider får man helt ondt i maven på sin branches vegne, når man ser organisationer og virksomheder give sig i kast med meget tvivlsomme kommunikationsprojekter. Særligt får man ondt i maven, og en småflov smag i munden, når man tænker på, hvor meget kampagnen må have kostet. Lige nu er det Danmarks Idræts Forbund, med den noget tvivlsomme kampagne: FISKEKUTTER TIL IDRÆTTENS FRIVILLIGE http://www.takenfrivillig.dk
Ideen er vidst, at "tak er kun et fattigt ord" og når man bruger det så sjældent om de frivillige i idrætten, så kan man i stedet prøve et andet ord. Og så skal man altså sige; "Mange majskolbe for hjælpen", og "tusind altankasse for at I gider"
Det er edderbankeme den mest søgte og mest mærkelige kampagne. Den har godt nok opnået lidt omtale, men kun fordi den er så underlig, at der ingen der forstår budskabet. Og man kan berettiget stille følgende spørgsmål:
- Bliver disse stakkels frivillige ledere mere lykkelige af, at der er nogen der siger 'fiskekutter' til dem?
- Bliver de frivillige og deres store indsats mere synlig af, at folk siger 'majskolbe'?
- Får man som aktiv i Danmarks Idræts Forbund mere lyst til at engagere sig i arbejdet, og får man flere værktøjer til sit arbejde af, at nogen siger 'Altankasse'?
Jeg er ked af det, DIF - jeg tror I er blevet snydt. Som sædvanlig rammer Politikens ATS http://politiken.dk/ats/article254320.ece pointen i dagens ATS:
LYNINTERVIEW
Regitze Siggaard, Dansk Idræts Forbøn, hvad er baggrunden for jeres kampagne, hvor I opfordrer danske børn til at sige altankasse til deres fodboldtræner?
»Vi synes, det er synd for de frivillige idrætsledere, at de bruger masser af tid på arbejdet med de unge uden at få den mindste altankasse for det!«.
Jamen, så siger vi ballonskipper for samtalen!
Selv ballonskipper!
søndag den 25. februar 2007
Frrrrrreragende TV-underholdning
Ja, det er fjernsyn; Ja, det er en serie; Ja, det er et ældgammelt plot. Men for helvede det virker. Forbrydelsen på DR1 er umanerligt godt skruet sammen, både som politi og som politisk thriller. Alle situationer forekommer realistiske, skuepillerne leverer varen - men vigtigst af alt: Historien hænger sammen, og er fanden-gale-mig god. http://www.dr.dk/forbrydelsen/
Ufatteligt at de hos kollegerne på TV2 ikke har formået at skabe en eneste TV-serie, der når DR's Rejseholdet, Ørnen, og nu Forbrydelsen til sokkeholderne.
Ufatteligt at de hos kollegerne på TV2 ikke har formået at skabe en eneste TV-serie, der når DR's Rejseholdet, Ørnen, og nu Forbrydelsen til sokkeholderne.
tirsdag den 13. februar 2007
Elendig pressehåndtering i den københavnske korruptionssag
Korruptionssagen på Københavns rådhus er et interessant studie i elendig pressehåndtering - både i Socialdemokratiet, i selve kommunen - og selvfølgelig først og fremmest i Venstre.
I betragtning af, hvor ufatteligt professionelt og tjekket Venstre håndterede pressen i de første år under Anders Fogh Rasmussen, er det rystende hvor elendigt de gør det i Venstre i København. Det er naturligvis ikke spindoktorernes skyld at Søren Pind fik klask af Ritt Bjerregaard - men de hjalp ham heller ikke - tvært i mod.
Venstre i København
Nu er det så venstres gruppeformand Pia Allerslev, der i øvrigt både er sympatisk og dygtig, der har gravet sig selv ned i et hul, hvorfra hun ikke kan komme op. Hun starter med at kalde anklagerne for en spin-kampagne, planlagt af Ritt Bjerregaard med henblik på at ramme Venstre. Det selvom, der rent faktisk eksisterer en sag mellem hendes gruppemedlem Jesper Schou Hansen og byggefirmaet NCC. Det ved Pia Allerslsev, derfor ved hun også, at hun langt fra fortæller hele sandheden, når hun siger, at ingen af hendes medlemmer er involverede. Det er edder-bankeme skidt, og nu må hun rygsvømme, for at komme i land. Særligt slem var brandslukningsforsøget, hvor man fik overbevist TV-avisen om, at det er NCC selv, der har tilbudt bestikkelse. Gennemskuelig spin, fra før Henrik Quortrup startede i skolen. Det luner i underbukserne et par timer, men for dælen det bliver hurtigt koldt!
I dette tilfælde bærer kommunikationen endda præg af, at det er Jesper Schou Hansen, der er ansat i kommunikations/lobby-virksomheden Waterfront, der har rådgivet hende. Det siger en hel del om både Jesper Schou Hansen, Waterfront og Venstre i København.
NCC
NCC er en af Danmarks førende byggevirksomheder, og det forekommer helt ufatteligt, at det er NCC's koncerndirektør Christian Herskind, der selv har håndteret sagen så ekstremt kluntet; At gå til politikerne før man går til politiet, at lade historien sive gennem Socialdemokratiet i stedet for at styre den selv, og så i øvrigt svare så ufatteligt tumbet som NCC's pressechef har været tvunget til, er ganske enkelt pinligt for en så stor virksomhed. Fejlhåndtereingen skyldes sandsynligvis, at man i et naivt øjeblik har troet, at man kunnet vinde politisk opbakning ved at give socialdemokratiet sagen og historien. Det er topmålet af naivitet!
Socialdemokratiet
Endelig er der Socialdemokratiet i København, der fremstår som sagens vinder, men mest fordi de andre har kluntet så gevaldigt rundt i det. Men hvorfor er det den politiske ordfører, Anne Vang der skal føre sagen i medierne? Dermed gør man sagen politisk - selvom den jo netop ikke er det, og sår dermed selv tvivl om, hvorvidt dette blot er politisk spin. Og hvorfor vil Ritt Bjerregaard gerne udtale sig til nogle medier, om anklagerne fra Venstre - og ikke - som hun burde, udtale sig som øverste chef for Københavns kommune, med de fakta der er nødvendige.
Politiet har nu 14 dage til at undersøge sagen. Det bliver 14 festlige dage i og omkring rådhuset!
I betragtning af, hvor ufatteligt professionelt og tjekket Venstre håndterede pressen i de første år under Anders Fogh Rasmussen, er det rystende hvor elendigt de gør det i Venstre i København. Det er naturligvis ikke spindoktorernes skyld at Søren Pind fik klask af Ritt Bjerregaard - men de hjalp ham heller ikke - tvært i mod.
Venstre i København
Nu er det så venstres gruppeformand Pia Allerslev, der i øvrigt både er sympatisk og dygtig, der har gravet sig selv ned i et hul, hvorfra hun ikke kan komme op. Hun starter med at kalde anklagerne for en spin-kampagne, planlagt af Ritt Bjerregaard med henblik på at ramme Venstre. Det selvom, der rent faktisk eksisterer en sag mellem hendes gruppemedlem Jesper Schou Hansen og byggefirmaet NCC. Det ved Pia Allerslsev, derfor ved hun også, at hun langt fra fortæller hele sandheden, når hun siger, at ingen af hendes medlemmer er involverede. Det er edder-bankeme skidt, og nu må hun rygsvømme, for at komme i land. Særligt slem var brandslukningsforsøget, hvor man fik overbevist TV-avisen om, at det er NCC selv, der har tilbudt bestikkelse. Gennemskuelig spin, fra før Henrik Quortrup startede i skolen. Det luner i underbukserne et par timer, men for dælen det bliver hurtigt koldt!
I dette tilfælde bærer kommunikationen endda præg af, at det er Jesper Schou Hansen, der er ansat i kommunikations/lobby-virksomheden Waterfront, der har rådgivet hende. Det siger en hel del om både Jesper Schou Hansen, Waterfront og Venstre i København.
NCC
NCC er en af Danmarks førende byggevirksomheder, og det forekommer helt ufatteligt, at det er NCC's koncerndirektør Christian Herskind, der selv har håndteret sagen så ekstremt kluntet; At gå til politikerne før man går til politiet, at lade historien sive gennem Socialdemokratiet i stedet for at styre den selv, og så i øvrigt svare så ufatteligt tumbet som NCC's pressechef har været tvunget til, er ganske enkelt pinligt for en så stor virksomhed. Fejlhåndtereingen skyldes sandsynligvis, at man i et naivt øjeblik har troet, at man kunnet vinde politisk opbakning ved at give socialdemokratiet sagen og historien. Det er topmålet af naivitet!
Socialdemokratiet
Endelig er der Socialdemokratiet i København, der fremstår som sagens vinder, men mest fordi de andre har kluntet så gevaldigt rundt i det. Men hvorfor er det den politiske ordfører, Anne Vang der skal føre sagen i medierne? Dermed gør man sagen politisk - selvom den jo netop ikke er det, og sår dermed selv tvivl om, hvorvidt dette blot er politisk spin. Og hvorfor vil Ritt Bjerregaard gerne udtale sig til nogle medier, om anklagerne fra Venstre - og ikke - som hun burde, udtale sig som øverste chef for Københavns kommune, med de fakta der er nødvendige.
Politiet har nu 14 dage til at undersøge sagen. Det bliver 14 festlige dage i og omkring rådhuset!
søndag den 11. februar 2007
Brøndby IF
I Berlingske Tidende får kommunikationsfætteren Joachim Sperling spalteplads til at kommentere fødevarer, Apple og - fodbold.
Jeg kender kun Joachim Sperling fra medierne, og har derfor ingen ide om, hvad han egentlig ved noget om - men indsigt i Brøndby IF har han ikke - det kan man læse i hans seneste indlæg: http://www.business.dk/businessbreak/sport_spil/artikel:aid=2024580
En forfærdelig lang gang vrøvl!
Der er en betydelig forskel på Brøndby IF og på Parken Sport & Entertainment. Brøndby IF er en fodboldklub, hvor fodboldspillet er i højsædet - og i Parken er det den omliggende forretning. Dette er et faktum, der ikke har noget at gøre med den aktuelle placering i superligaen. Den er tilfældig - tag et blik på den samme tabel for præcis to år siden, og se hvordan den indenbyrdes fordeling var dengang.
Som direktør for Fodboldklubben Brøndby IF, arbejder Per Bjerregaard først og fremmest på at udvikle fodboldforretningen. Det var den udvikling der gjorde, at man for 4½ år siden formåede at hente Michael Laudrup til Vestegnen, og skabe et fodboldmæssigt alternativt til FCK. FCK blev udspillet som fodboldforretningen - Danmarks Chelsea, der spiller kedeligt resultatfodbold, og Michael Laudrups Brøndby blev set som det sprudlende kreative og intelligente fodboldhold – Danmarks Barcelona.
Med Michael Laudrup strømmede sponsorer og tilskuere til Brøndby Stadion - og fodboldforretningen gav et betydeligt overskud, også fordi holdets stjerner blev mange penge værd og kunne sælges til Liverpool, Auxerre osv.
Skal man kritisere Per Bjerregaard for noget er det ikke, at hans netværk i erhvervslivets top ikke er stort (Hvor ved Joachim Sperling i øvrigt det fra???) Men at han enten ikke formåede at forny kontrakten med Laudrup, eller i god tid finde en anden toptræner som afløser.
At Brøndby IF lige nu bygger gymnasium og træningscenter ved Brøndby Stadion, og tidligere ønskede at købe Bella Centeret skal kun ses som et ønske om at bevare og styrke kerneforretningen - fodbolden. Det har man fortsat alle muligheder for at gøre med den nuværende ledelse.
Flemming Østergaard er en dygtig forretningsmand, der forstår at forvalte aktionærernes penge dygtigt – men det gør ikke FCK til et bedre fodboldhold, eller en bedre fodboldklub end Brøndby IF.
Derfor er Joachim Sperlings sammenligning, en meget lang gang vrøvl.
Jeg kender kun Joachim Sperling fra medierne, og har derfor ingen ide om, hvad han egentlig ved noget om - men indsigt i Brøndby IF har han ikke - det kan man læse i hans seneste indlæg: http://www.business.dk/businessbreak/sport_spil/artikel:aid=2024580
En forfærdelig lang gang vrøvl!
Der er en betydelig forskel på Brøndby IF og på Parken Sport & Entertainment. Brøndby IF er en fodboldklub, hvor fodboldspillet er i højsædet - og i Parken er det den omliggende forretning. Dette er et faktum, der ikke har noget at gøre med den aktuelle placering i superligaen. Den er tilfældig - tag et blik på den samme tabel for præcis to år siden, og se hvordan den indenbyrdes fordeling var dengang.
Som direktør for Fodboldklubben Brøndby IF, arbejder Per Bjerregaard først og fremmest på at udvikle fodboldforretningen. Det var den udvikling der gjorde, at man for 4½ år siden formåede at hente Michael Laudrup til Vestegnen, og skabe et fodboldmæssigt alternativt til FCK. FCK blev udspillet som fodboldforretningen - Danmarks Chelsea, der spiller kedeligt resultatfodbold, og Michael Laudrups Brøndby blev set som det sprudlende kreative og intelligente fodboldhold – Danmarks Barcelona.
Med Michael Laudrup strømmede sponsorer og tilskuere til Brøndby Stadion - og fodboldforretningen gav et betydeligt overskud, også fordi holdets stjerner blev mange penge værd og kunne sælges til Liverpool, Auxerre osv.
Skal man kritisere Per Bjerregaard for noget er det ikke, at hans netværk i erhvervslivets top ikke er stort (Hvor ved Joachim Sperling i øvrigt det fra???) Men at han enten ikke formåede at forny kontrakten med Laudrup, eller i god tid finde en anden toptræner som afløser.
At Brøndby IF lige nu bygger gymnasium og træningscenter ved Brøndby Stadion, og tidligere ønskede at købe Bella Centeret skal kun ses som et ønske om at bevare og styrke kerneforretningen - fodbolden. Det har man fortsat alle muligheder for at gøre med den nuværende ledelse.
Flemming Østergaard er en dygtig forretningsmand, der forstår at forvalte aktionærernes penge dygtigt – men det gør ikke FCK til et bedre fodboldhold, eller en bedre fodboldklub end Brøndby IF.
Derfor er Joachim Sperlings sammenligning, en meget lang gang vrøvl.
torsdag den 1. februar 2007
Good luck Karen Jespersen
Det mest interessante ved dagens nyhed var ikke, at Karen Jespersen og hendes mand, har formået at bevæge sig imponerende langt på den politiske kampbane, på ganske få år. Den bevægelse er der mange der har foretaget før Karen Jespersen - Mogens Camre og Klaus Riskær er et par andre eksempler.
Det virkeligt interessante var Karen Jespersens budskab: "Venstre er en bedre garant for friheden, velfærden og kvindefrigørelsen, end socialdemokratiet" og "statsministerens kamp i Muhammedsagen handlede først og fremmest om kampen mod kvindeundertrykkelse" - sagde Karen Jespersen. Budskaberne blev leveret i samtlige interviews og var tydeligt indøvede.
Karen Jespersen har godt nok rod i rødstrømpebevægelsen, men hverken som socialminister, eller som socialdemokratisk folketingspolitiker, har Karen Jespersen haft kvindesagen som sin mærkesag. Men det bliver det nu, fordi kvindesagen og velfærden er de to områder, hvor Anders Fogh står svagest - og Karen Jespersen har både historik og karisma til at mene noget kraftfuldt på disse to områder.
Så det er altså den rolle Karen Jespersen, skal udføre for Venstre frem til næste valg: Hun skal tale til kvinderne, med en række skarpe budskaber, om velfærd og ligestilling. Hun må også gerne nævne muslimske kvindeundertrykkere, men fokus er ikke flygtningepolitik, men kvinde og velfærdspolitik. Og det er interessant, og ganske godt set af Anders Fogh - der har måttet erkende, at trods mange børnehavebesøg, og fremvisning af fruen, ja så er det ikke lykkedes at fange kvindernes interesse. Den rolle skal Karen Jespersen nu tage, samtidig med at han styrker flanken overfor Dansk Folkeparti. Ganske interessant - fordi Karen Jespersen på netop de to områder, kan tale, uden at komme i særlig stor karambulage med de budskaber hun tidligere har haft på disse områder. Dermed kan hun både styrke Venstre, uden at hun gør sig selv utroværdig.
Mit bud er, at Karen Jespersen de næste to år skal sige; Velfærd, kvindefrigørelse og ligstilling, hver gang hun åbner munden, og garnere budskaberne med noget flytninge og indvandrerpolitik.
Mange har hæftet sig ved, at karen Jespersen stiller op i Favrskov, og får Svend Auken som en direkte lokal modstander. dette er i mine øjne ligegyldigt. Mere interessant er det, at hun på det nye politikområde får socialdemokratiets
Lotte Bundsgaard, der både er ordfører på indfødsret og på indvandrerområdet, og tidligere minister for ligestilling, som sin direkte politiske modstander.
Kampen bliver interessant - et godt bud er, at Lotte Bundsgaard nu endelig får en politisk modspiller. Det gør at også Socialdemokratiets kvinde og flygtningepolitik kan blive klarere - og et godt bud er, at Lotte Bundsgaard har betydeligt flere bolde at spille med, end Karen Jespersen.
God kamp!
Det virkeligt interessante var Karen Jespersens budskab: "Venstre er en bedre garant for friheden, velfærden og kvindefrigørelsen, end socialdemokratiet" og "statsministerens kamp i Muhammedsagen handlede først og fremmest om kampen mod kvindeundertrykkelse" - sagde Karen Jespersen. Budskaberne blev leveret i samtlige interviews og var tydeligt indøvede.
Karen Jespersen har godt nok rod i rødstrømpebevægelsen, men hverken som socialminister, eller som socialdemokratisk folketingspolitiker, har Karen Jespersen haft kvindesagen som sin mærkesag. Men det bliver det nu, fordi kvindesagen og velfærden er de to områder, hvor Anders Fogh står svagest - og Karen Jespersen har både historik og karisma til at mene noget kraftfuldt på disse to områder.
Så det er altså den rolle Karen Jespersen, skal udføre for Venstre frem til næste valg: Hun skal tale til kvinderne, med en række skarpe budskaber, om velfærd og ligestilling. Hun må også gerne nævne muslimske kvindeundertrykkere, men fokus er ikke flygtningepolitik, men kvinde og velfærdspolitik. Og det er interessant, og ganske godt set af Anders Fogh - der har måttet erkende, at trods mange børnehavebesøg, og fremvisning af fruen, ja så er det ikke lykkedes at fange kvindernes interesse. Den rolle skal Karen Jespersen nu tage, samtidig med at han styrker flanken overfor Dansk Folkeparti. Ganske interessant - fordi Karen Jespersen på netop de to områder, kan tale, uden at komme i særlig stor karambulage med de budskaber hun tidligere har haft på disse områder. Dermed kan hun både styrke Venstre, uden at hun gør sig selv utroværdig.
Mit bud er, at Karen Jespersen de næste to år skal sige; Velfærd, kvindefrigørelse og ligstilling, hver gang hun åbner munden, og garnere budskaberne med noget flytninge og indvandrerpolitik.
Mange har hæftet sig ved, at karen Jespersen stiller op i Favrskov, og får Svend Auken som en direkte lokal modstander. dette er i mine øjne ligegyldigt. Mere interessant er det, at hun på det nye politikområde får socialdemokratiets
Lotte Bundsgaard, der både er ordfører på indfødsret og på indvandrerområdet, og tidligere minister for ligestilling, som sin direkte politiske modstander.
Kampen bliver interessant - et godt bud er, at Lotte Bundsgaard nu endelig får en politisk modspiller. Det gør at også Socialdemokratiets kvinde og flygtningepolitik kan blive klarere - og et godt bud er, at Lotte Bundsgaard har betydeligt flere bolde at spille med, end Karen Jespersen.
God kamp!
lørdag den 27. januar 2007
Kaffeklubben på P1
Ligesom min gode kollega Dorte Toft, der skriver på bloggen http://it-bizzen.blogspot.com er også min blog blevet diskuteret i programmet Kaffeklubben på P1 http://www.dr.dk/p1/kaffeklubben/bloggen/index.htm?p=17
Kaffeklubben diskuterede Ungdomshuset, som jeg skrev om i december, fordi jeg som udgangspunkt er tilhænger af et ungdomshus, men ikke mener at det nuværende med rette kan kaldes et 'Ungdomshus'. For hvis du ikke lige tilhører den meget lille del af Københavns unge, der synes at piercinger, sort tøj, anarkisme og punkmusik er det fedeste i verden, så er Ungdomshuset noget af det mest lukkede i København. Også for dem de egentlig vil støtte; De ikke-heteroseksuelle, dem der ikke spiser mad fra supermarkeder, og dem der gerne vil gå i hjemmestrikket tøj. Er man uenig med dem der sætter linien i Ungdomshuset, er man nogenlunde ligeså velkommen på Jagtvej 69, som en jysk politimand i kampuniform. Dermed har vi et Ungdomshus for de få, i stedet for et Ungdomshus for ungdommen - og uanset hvor huset så skal placeres, er dette et problem. Desværre forholdt kaffeklubben sig ikke rigtigt til den del af problematikken.
Og de forholdt sig heller ikke til kernen i min kritik nemlig, at problemet i den aktuelle konflikt, mine øjne, faktisk ikke er de unge, men Ruth Evensen, der ikke køber Jagtvej 69 med det formål at skabe en kirke for hendes højrenationalistiske sekt 'Faderhuset', men alene for at smide de unge rebeller ud. Dette synes jeg er det mest interessante dilemma i denne konflikt.
Derfor undrer det mig faktisk også ekstremt meget, at de unge insisterer på, at et nyt ungdomshus skal være kommunalt, og kommunalt finansieret. I betragtning af, at de nu har prøvet hvordan dét er, og at der med en offentlig løsning er en meget stor chance for, at et nyt politisk flertal vil smide dem ud af de lokaler de får - synes jeg at de unge er i fuld gang med at skyde sig selv i foden - og man kan undre sig meget over, hvem der har rådgivet dem så skidt.
søndag den 21. januar 2007
Chefredaktørernes klub
På det helt umulige tidspunkt; lørdag aften klokken 23.00 sender DR2 Clement Kjærsgaards nye debatprogram 'Chefredaktørernes klub'. Ideen er, at man samler en række chefredaktører til at debattere den aktuelle politiske dagsorden, set med mediernes briller - og prøver at se frem mod den kommende uges nyheder.
Jeg har faktisk stor respekt for Clement Kjærsgaard - selvom jeg ved, at hans fangruppe nok har en forholdsvis overskuelig størrelse. Han har indsigt og han formår at tilegne sig svært stof, hurigt. Og ideen i programmet er vel egentlig udmærket - men hverken Clement Kjærsgaard eller 'chefredaktørerne' fungerer i panelet. Faktisk er Chefredaktørernes analyser og kommentarer ufatteligt banale og forudsigelige, og seeren efterlades ikke med noget indtryk af, at disse chefredaktører har nogen som helst indsigt, som man ikke også ville kunne finde hos spindoktorer, politiske kommentatorer, eller afdankede politikere, der også mangler analyse og perspektiv.
Måske er problemet med Chefredaktørernes Klub, at der er ualmindeligt få Chefredaktører i klubben. Lørdag aften bestod klubben af Claes Kastholm, Anne Knudsen, Georg Metz og Kresten Schultz-Jørgensen. Hver for sig sikkert dygtige til det de laver, men kun Anne Knudsen er chefredaktør i dag (Weekendavisen) resten er enten gået af for meget lang tid siden, eller har skiftet branche. Det slående er, at det kun var Anne Knudsen, der havde en lille smule føling med, hvad der rent faktisk sker på Christiansborg, i Bruxelles eller i Washington. Dermed blev panelets kommentarer og analyser, af Hillary Clinton, Anders Fogh og Søren Gade, også ekstremt ligegyldige og forudsigelige.
Det samme har tidligere været tilfældet, når Lone Kühlmann, Lasse Ellegaard, og Lars Hedegaard og en hel del flere, der af en eller anden grund har været medlemmer af Clement Kjærsgaards Chefredaktør-panel.
Når det endelig er de ægte chefredaktører der udgør klubben - som i premiereprogrammet, var det faktisk ikke meget bedre. Der var der mere fokus på avisernes forskellighed og egne præstationer, end formålet - nemlig analysen af de aktuelle indenlandske og udenlandske nyheder, som medierne ser dem.
Den manglende dybde falder tilbage på værten selv - Clement Kjærsgaard, der måske er for meget politisk analyserende selv til at han kan fungere, som den boldspillende vært på programmet. Og så virker det i øvrigt som om, at gæsterne ikke har den store respekt for Kjærsgaard.
Trist for program-ideen, er som sagt god – men når altså desværre ikke op på siden Jersild & Spin, der på trods af Lotte Hansen – er det bedste program af den type i sin klasse.
onsdag den 10. januar 2007
Numerologi
Det vil næppe være den store afsløring, at jeg nu fortæller, at jeg absolut ikke tror på Numerologi, - ligesom jeg i øvrigt heller ikke tror på astrologi og biorytmer. Og som de fleste andre, der mener at videnskab er videnskab, fordi videnskab bygger på afprøvet og dokumenteret viden, så har jeg også slået mig på lårene over de tumber, der har skiftet navn fra 'Ulla Jørgensen' til 'Gertrude Gyldenhave' og bokseren Johnny Bredahl Johansen der blev til Johny Wahid Johansen.
Men så faldt jeg over denne hjemmeside: http://www.k-web.dk/steen/atselvudvikle/vaerktoj/numerologi.asp
Og jeg må helt ærligt indrømme, at beskrivelsen af mig med mit eget navn og eget fødselstal passer betydeligt bedre, end når man forsøger med 'Børge Bimsebjerg' der har fødselsdag den 131054. Prøv selv.
Heldigvis findes der også en numerolog-maskine, der sætter det hele på plads på: http://www.hommer.dk/numerologimaskinen.html
Men så faldt jeg over denne hjemmeside: http://www.k-web.dk/steen/atselvudvikle/vaerktoj/numerologi.asp
Og jeg må helt ærligt indrømme, at beskrivelsen af mig med mit eget navn og eget fødselstal passer betydeligt bedre, end når man forsøger med 'Børge Bimsebjerg' der har fødselsdag den 131054. Prøv selv.
Heldigvis findes der også en numerolog-maskine, der sætter det hele på plads på: http://www.hommer.dk/numerologimaskinen.html
fredag den 5. januar 2007
Årets Cavlingpris
Onsdag blev det offentliggjort at journalisten Olav Hergel og fotografen Miriam Dalsgaard fra dagbladet Politiken, blev årets Cavlingspris-vindere.
Umiddelbart et overraskende, men ved nærmere eftersyn et indlysende valg.
Olav Hergel og Miriam Dalsgaard har gentaget Jacob Riis bedrift, fra 1900 tallet, hvor han som fotograf dokumenterede et USA med ekstreme sociale problemer. Jacob Riis’ billeder talte for sig selv. Det var ikke nødvendigt for ham at skrive lange analyser og perspektiver - de nøgne billeder fortalte en sandhed, som store dele af datidens USA ikke kendte - men som åbnede den amerikanske befolknings øjne for de massive sociale problemer, og var ifølge historiebøgerne den direkte anledning til præsident Roosvelt’ s socialreform. 100 år efter beskrev daværende præsident Bill Clinton, Jacob Riis som en af de mest betydningsfulde danskere nogensinde.
I deres metode og dokumentation har Olav Hergel og Miriam Dalsgaard gjort nøjagtigt det samme som Jacob Riis. De har skildret den barske virkelighed som flygtningebørnene oplever i danske flygtningelejre. Fortalt uden filtre, uden kommentarer og uden politiserende analyser. Læs teksterne og se billederne – og bliv klogere.
Dette er en Cavlingpris værd!
Det er debatten om prisen så til gengæld ikke. En journalist, med en skummel fortid fra RUC mener ikke, at Politikens reportage er værdig til at modtage en Cavlingpris. Se Simon Andersens argumenter her: http://avisen.dk/blogs/sian/Cavling-til-de-forkerte-030107.aspx.
I den i øvrigt ret interessante debat, er der tilmed flere der mener, at prisen burde være gået til JP's kulturredaktør Flemming Rose - manden der valgte at bringe de tolv Muhammedtegninger, og bagefter nægtede at beklage det.
Jeg har virkeligt svært ved at se den journalistiske revolution i at bringe 12 tegninger, der måske nok får sat noget debat og noget ambassadeafbrænding i gang. Men set fra et journalistisk perspektiv, er jeg ikke for to kroner klogere, efter jeg har set tegningerne, end jeg var før, jeg så dem. Den efterfølgende debat er fin for ytringsfriheden, men journalistisk set, er den ligegyldig.
Skulle Cavlingprisen være gået til en anden end Politiken, burde jeg selv have indstillet Morten Pihl, der i 2002 fik Cavlingprisen for Farum-skandalen. Morten har siden 2001 brugt 5 år på, først at afdække en historie, der er ekstremt kompleks og utroligt omfattende. Masser af journalister har forsøgt - med større eller mindre succes, men Morten Pihl er den eneste, der har holdt fast. Lige nu dækker han - igen som den eneste, retssagerne mod Brixtofte og ex-kommunaldirektør Leif Frimann. Det arbejde er både sejt og opsigtsvækkende, og fortjener en Cavlingpris mere. Nå, retssagen fortsætter jo langt ind i 2007, og Morten slipper garanteret ikke før låsen i Brixtoftes celledør er faldet i - så mon ikke jeg kan nå det næste år.
Abonner på:
Opslag (Atom)