Når man sveder som et svin

Det sker sjældent. Alt for sjældent faktisk, at det lykkedes at finde en vaskeægte skurk, slæbe ham i fjernsynet og vise, at han bliver ristet. I disse tider har alle virksomheder med respekt for sig selv en hotline-aftale med et pr-bureau om krisestyring, budskabsstyring, medietræning og damage control. Derfor er det faktisk befriende at se et indslag med én, der tydeligvis intet har gjort for at forberede sig på interviewet.

Jeg tænker her på DR's 21Søndags afsløring af svinetransporter til Dimotrogad, hvor Danske slagteriers eget transportfirma, SPF transport, blev taget med nallerne langt nede i grisetruget efter en transport på 127 timer, hvor grisene ingen hvil fik.

En tragisk og pinlig sag om dyremishandling - og det interessante var så at se SPF-direktør Peter Skov Madsen forklare, hvordan dette kunne ske i et interview i indslaget: 21 Søndag>>
Peter Skov Madsen begår alle de klassiske fejl; først prøver han at forklare, at SPF troede, at denne transportform var lovlig (og dermed at SPF med denne transport bare har gjort som de plejer), og derefter har han meget svært ved at sige, at dette måske ikke så skidesjovt for grisene. I nogle selskaber vile dette interview være det samme som en opsigelse - dette sker muligvis ikke på Axelborg, hvor landbrugskammeraterne holder til - men jeg ville nok tjekke, at mit cv var opdateret, hvis jeg var hr. Skov Madsen

For få år siden var et interview som dette ikke særlig usædvanligt - det er det i dag. Derfor stikker det ud, som yderst pinligt. Et eller andet sted er det synd for manden, men pokkers godt for kommunikationsbranchen - og et godt bud er, at Danske Slagterier og SPF i dag har fået en hel del gode tilbud om kommunikationshjælp. De har også brug for det!

Et forsvar uden ledelse

For ikke så mange år siden hed det sig, at skulle man have en god lederuddannelse, skulle man vælge forsvaret. Det var også dengang, AP Møller kun ansatte uddannede officerer i koncernen.

Det er muligt, at man stadig kan få en god lederuddannelse i forsvaret - i givet fald burde man nok bruge nogle timer på at give forsvarets absolutte top nogle lektioner.

Det danske forsvar omsætter for et betydeligt to-cifret milliardbeløb hvert år - sammenligner man dette med en privat virksomhed, taler vi om en betragtelig forretning, der kræver en ledelse, der formår at træffe fornuftige og fremadrettede beslutninger.

Men siden Jørgen Garde i 1996 styrtede ned med et fly på Færøerne, har forsvaret haft den ene helt umulige chef efter den anden, og har nærmest samlet på skandaler. Den tidligere forsvarschef Christian Hvidt, sluttede en pinlig karriere, med budgetoverskridelser og fejlindkøb, af med at bruge 1,7 mio kroner på sin egen afskedsparade.

Den nuværende forsvarschef Jesper Helsø, har haft en chefkarriere, præget af arrogance, mangel på medietække - og om muligt endnu flere fejldispositioner end sin forgænger. Og for at sætte kronen på værket har manden deltaget i en privat vildsvinejagt, sammen med en række betydelige våbenhandlere - oven i købet en del med et ganske ucharmerende rygte.

I en tid med en borgerlig regering er forsvaret ikke det første man retter en alvorlig kritik ad - men man burde. Og man burde gennemføre en meget omfattende revisionsgennemgang af forsvarets håndtering af egne midler. Og så endelig stille spørgsmålet: Tror vi virkelig, at dem der kan skabe den fornyelse og professionelle udvikling af forsvaret er dem, hvis eneste evne er, at de har tilbragt 39 år i kongens klær'. Næppe.

Må en kulturminister blande sig i hvad de laver på DR?

Dagens store politiske slagsmål handler om kulturministerens mail til DR's daværende bestyrelsesformand Jørgen Kleener, hvor han kritiserer DR's dækning af krigen i Irak.

'En storm i et glas vand' kalder kulturministeren det - for mailen var bare et svar på et spørgsmål som Jørgen Kleener selv havde stillet, nemlig; Hvordan opfattes DR i regeringen?

Det er utroligt svært ikke at give kulturministeren ret i, at dagens mediestorm, er en meget stor storm i et meget lille glas kildevand. På det praktiske plan er der formentlig ikke en eneste udsendelse, en eneste vært eller journalist, der har ændret noget som helst, fordi DR's bestyrelsesformand har fået en mail fra Brian Mikkelsen.

'Men Kulturministeren er jo principielt øverste chef for DR - er dette ikke magtmisbrug og pression?' vil nogen sikkert indvende. Jow - det er temmelig sandsynligt, at Brian Mikkelsen har haft det ønske, at Jørgen Kleener ville sætte Christian Nissen og Lisbeth Knudsen på plads. Men både Brian Mikkelsen og Jørgen Kleener har vidst, at sådan spiller klaveret ikke - Jørgen Kleeners job som bestyrelsesformand består blandt andet i at læse mails fra ministre, oppositionspolitikere og mange andre. Alle vil gerne lægge pres, men man skal virkelig have dårlige tanker om sin bestyrelsesformand, hvis man selv tror på, at en mail som denne vil føre til noget som helst -og det er næppe heller dette der er formålet. Faktisk tror jeg ministeren rent faktisk siger sandheden fnår han fortæller, at denne mail mere er til orientering, end handling.

Det der undrer mig mest, er omfanget af offentlig arkivering og aktindsigt. Havde jeg sendt eller modtaget en mail som den fra Brian Mikkelsen, havde jeg slettet den to uger efter. Ikke fordi mailen er specielt farlig, men fordi det er tåbeligt at gemme gamle mails. Men det gør man ikke i det offentlige, fordi det skal være muligt at se hvilke mails, hvilke ministre har sendt til hvilke bestyrelsesformand. Derfor kan Christian S. Nissen finde mailen til Jørgen Kleener ved brug af almindelig aktindsigt, og bruge den i sin bog 'Generalens veje og vildveje', der udkommer snart.

Jeg er ikke modstander af offentlighed, men jeg synes der er grænser, og jeg mener vi når hen i mod denne grænse her.

3 tænder på 9 måneder

Verdens smukkeste barn fyldte fredag den 2. marts 9 måneder, og fejrede fødselsdagen med endnu en tand, så hun nu har hele 3 tænder; 2 i undermunden og en lille ny i overmunden. Behøver jeg at skrive, at INGEN af de andre børn i mødregruppen har tænder endnu. SÅDAN SIGRID!!!!

Til gengæld er der en vis Lilly, der kravler som om hun aldrig har lavet andet. Det er naturligvis ikke helt tilfredstillende, men rygter siger, at Lilly bliver pacet og hardcore trænet af hendes forældre. Det kunne vi naturligvis aldrig finde på med Sigrid... efter at vi har konstateret at det ikke virker. Sigrid gider simpelthen ikke det kravleri - til gengæld er hun mægtig god til at få tænder, og kysse hendes hårdt forkølelsesplagede far og hendes fantastisk mor.

Tillykke med de ni måneder Sigrid - du er for sej!

Godmorgen unge!

Når aktivisterne fra ungdomshuset vågner her til morgen, er det sikkert med en hel del tømmermænd oven på en voldsom dag og nat. Brosten blev kastet, bål blev tændt, biler blev væltet, cykler blev brugt til at bygge barrikader. Ingen skal komme og sige, at aktivisterne overgav sig uden kamp. Og så længe adrenalinen koger vil der sikker være flere spredte kampe på det Nørrebroske. Det ser lidt vildt ud, men så er det heller ikke værre.

Men udover tømmermændene - vågner aktivisterne nu også for første gang i 24 år uden et ungdomshus - og om en uge, når de værste kampe og demonstrationer har lagt sig, vil det være den mangel, der betyder mest for dem. Forhåbentlig vil de begynde at kigge sig rundt og overveje, hvem det egentlig er, der er skyld i, at de ikke har et hus til fester, musik og veganer-køkken.

Er det Ritt? er det Ruth? Er det Hanne (Bech Hansen), der har svigtet? Selvom mindst en af de tre er komplet idiot, er det ikke her de unge skal sigte, når brostenen skal lande hos dem, der har ansvaret for, at man for fremtiden må gå på Stengade, der lukker når pædogerne går hjem klokken 02.00. Nej, det er de unge selv - ungdomshusaktivisterne de skal sigte på, når de skal palcere ansvaret for at det hele gik galt.

For indtil de sidste dage inden gårsdagens rydning, havde aktivisterne nemlig alle muligheder for at få et ungdomshus på deres egne præmisser. De kunne have taget i mod fondens tilbud om at skabe et ungdomshus i en nedlagt skole kun et brostenskast fra Jagtvej 69.

Jeg har brugt mange timer af mit liv i politik, og jeg forstår ganske enkelt ikke den politiske argumentation for, at man ikke bare kunne tage i mod dette tilbud.

Og det er jeg ret sikker på, at en hel del af aktivisterne er enige med mig i. Så når de unge, om et par dage evaluerer, hvad det var der skete, bør de først og fremmest se indad i deres antiautoritære og anarkistiske strukturer og overveje om ikke, der alligevel var nogen af deres egne, der tog røven på dem, og overtalte dem til at droppe tilbuddet om at flytte.

God kamp unge – men hold den nu internt!

Fiskekutter til idrættens frivillige

Sommetider får man helt ondt i maven på sin branches vegne, når man ser organisationer og virksomheder give sig i kast med meget tvivlsomme kommunikationsprojekter. Særligt får man ondt i maven, og en småflov smag i munden, når man tænker på, hvor meget kampagnen må have kostet. Lige nu er det Danmarks Idræts Forbund, med den noget tvivlsomme kampagne: FISKEKUTTER TIL IDRÆTTENS FRIVILLIGE http://www.takenfrivillig.dk

Ideen er vidst, at "tak er kun et fattigt ord" og når man bruger det så sjældent om de frivillige i idrætten, så kan man i stedet prøve et andet ord. Og så skal man altså sige; "Mange majskolbe for hjælpen", og "tusind altankasse for at I gider"

Det er edderbankeme den mest søgte og mest mærkelige kampagne. Den har godt nok opnået lidt omtale, men kun fordi den er så underlig, at der ingen der forstår budskabet. Og man kan berettiget stille følgende spørgsmål:

• Bliver disse stakkels frivillige ledere mere lykkelige af, at der er nogen der siger 'fiskekutter' til dem?
• Bliver de frivillige og deres store indsats mere synlig af, at folk siger 'majskolbe'?
• Får man som aktiv i Danmarks Idræts Forbund mere lyst til at engagere sig i arbejdet, og får man flere værktøjer til sit arbejde af, at nogen siger 'Altankasse'?

Jeg er ked af det, DIF - jeg tror I er blevet snydt. Som sædvanlig rammer Politikens ATS http://politiken.dk/ats/article254320.ece pointen i dagens ATS:

LYNINTERVIEW

Regitze Siggaard, Dansk Idræts Forbøn, hvad er baggrunden for jeres kampagne, hvor I opfordrer danske børn til at sige altankasse til deres fodboldtræner?
»Vi synes, det er synd for de frivillige idrætsledere, at de bruger masser af tid på arbejdet med de unge uden at få den mindste altankasse for det!«.
Jamen, så siger vi ballonskipper for samtalen!
Selv ballonskipper!