Den tidligere DR Journalist Olav Skaaning Andersen, fortæller i dag i Berlingske Tidende om sin manglende respekt for fortidens store cykelryttere, der har nægtet at erkende dopingmisbrug, selvom et hav af indicier indikerer, at rytterene engang har kørt på andet end sødmælk og pasta.
Olav Skaaning Andersens holdning er interessant, fordi han om nogen er manden, der startede jagten på doping i cykelsporten. Han har tømt papirkurve, har hentet insiderinformation, har analyseret kemiprøver og meget andet for at afsløre cykelrytternes snyd. Og han er stadig indikeret. I dagens Berlingske mener han, at man ikke kan have respekt fx for en Bjarne Riis, og Johan Bruynell, (der er sportsdirektør på Discovery), fordi disse to tidligere har været mistænkt for doping.
Jeg er uenig med Olav Skaaning - og er dermed også uenig med fx Jesper Skibby, der for nylig havde behov for at stå frem, mange år efter at karrieren sluttede, for at fortælle om sit dopingmisbrug.
Bjarne Riis har med ansættelsen af Rasmus Damsholdt gjort præcis, hvad der skal til for at nytænke cykelsporten, og nytænke sporten i en verden hvor doping ikke er en del af konkurrencen. Det er visionært og fremadrettet. Det giver en ramme for, hvordan man kan køre cykelløb - og vinde dem, selv uden brug af Doping.
Dette burde Olav Skaaning Andersen anerkende. Det gør han ikke - i stedet jagter han den ultimative bekræftelse på sin journalistiske genialitet, ved igen at kræve at fortidens cykelkorrifæere går til bekendelse. Men dette vil hverken fortidens cykelryttere, cykelsporten, eller fremtidens cykelryttere opnå noget som helst ved. Men Olav Skaaning Andersen vil kunne sige: 'Hvad sagde jeg'. Men cykelsporten og historien er ikke til for Olav Skaaning Andersens skyld, - men for fremtidens skyld. Og af den grund bør man lade fortiden ligge, og koncentrere sig om fremtiden.
tirsdag den 15. maj 2007
mandag den 7. maj 2007
En ny umulig alliance
Igen var B.T. både først og alene med en politisk nyhed. Det er i sig selv underligt, eftersom B.T. til indtil for ganske få uger siden mest var et ugeblad der udkom hver dag.
Men de havde historien om den Ny Alliance - der blev lanceret i dag. www.nyalliance.dk
Det første der undrer er, at der ikke er flere med. Anders Samuelsens tilslutning er ikke en stor overraskelse - noget større er Gitte Seebergs. (i øvrigt pudsigt, at alle interesserer sig for bruddet i Det Radikale Venstre - i mine øjne er bruddet i de konservative mindst lige så interessant)
Men det der overrasker mest er at udbruddet er så relativt beskedent. Fra i morgen tidlig vil Naser Khader være både Politisk Ordfører, Gruppeformand og Partifomand i det nye parti. Det bliver hverken en særlig sjov, eller en særlig let opgave - faktisk må man forudse at det næste ½-til 1½ år bliver en lang tur op ad bakke for den nyslåede partiformand.
Selvfølgelig kan han komme med i noget regeringsarbejde hist og i nogle lovforslag pist, bare for at blive hørt - men nogen indflydelse på, om en lov bliver vedtaget eller ej, får han ikke. Han kan kun håbe, at pressen vil blive ved med at finde ham interessant indtil næste valg - og så meget suppe er der alligevel ikke at koge på det nye parti.
Lidt anderledes er det for de to EU-parlamentarikere, der jo blot kan fortsætte i deres nuværende gruppe i EU-parlamentet. De er i forvejen en del af en stor organisation, der giver dem den opbakning de har brug for. Desværre blot usynligt for de danske medier.
Når jeg tivivler på, at lanceringen i dag var helt planlagt, er det mest fordi, lanceringen er så tynd. Mon ikke man havde håbet at kunne overtale nogle flere af de radikale og konservative kritikere - måske endda en tidligere minister i at deltage i partiet - men enten er det ikke lykkedes, eller også har forsøget ikke været gjort ihærdigt nok.
Tilbage står endnu et nyt parti, der som udgangspunkt er meget sympatisk, men som heller ikke er meget mere end det. lad os håbe de bliver det.
Men de havde historien om den Ny Alliance - der blev lanceret i dag. www.nyalliance.dk
Det første der undrer er, at der ikke er flere med. Anders Samuelsens tilslutning er ikke en stor overraskelse - noget større er Gitte Seebergs. (i øvrigt pudsigt, at alle interesserer sig for bruddet i Det Radikale Venstre - i mine øjne er bruddet i de konservative mindst lige så interessant)
Men det der overrasker mest er at udbruddet er så relativt beskedent. Fra i morgen tidlig vil Naser Khader være både Politisk Ordfører, Gruppeformand og Partifomand i det nye parti. Det bliver hverken en særlig sjov, eller en særlig let opgave - faktisk må man forudse at det næste ½-til 1½ år bliver en lang tur op ad bakke for den nyslåede partiformand.
Selvfølgelig kan han komme med i noget regeringsarbejde hist og i nogle lovforslag pist, bare for at blive hørt - men nogen indflydelse på, om en lov bliver vedtaget eller ej, får han ikke. Han kan kun håbe, at pressen vil blive ved med at finde ham interessant indtil næste valg - og så meget suppe er der alligevel ikke at koge på det nye parti.
Lidt anderledes er det for de to EU-parlamentarikere, der jo blot kan fortsætte i deres nuværende gruppe i EU-parlamentet. De er i forvejen en del af en stor organisation, der giver dem den opbakning de har brug for. Desværre blot usynligt for de danske medier.
Når jeg tivivler på, at lanceringen i dag var helt planlagt, er det mest fordi, lanceringen er så tynd. Mon ikke man havde håbet at kunne overtale nogle flere af de radikale og konservative kritikere - måske endda en tidligere minister i at deltage i partiet - men enten er det ikke lykkedes, eller også har forsøget ikke været gjort ihærdigt nok.
Tilbage står endnu et nyt parti, der som udgangspunkt er meget sympatisk, men som heller ikke er meget mere end det. lad os håbe de bliver det.
Lex Messerschmidt i Jersild & Spin
Det startede endda rigtigt godt, Jersild & Spin, men i dette forår er doktorernes og Olaf Jersilds analyser og fortolkninger blevet mere og mere underlige. Nu holder de pause - tak for det!
I lørdags drøftede de igen sagen om Morten Messerschmidt, der forlod Dansk Folkeparti efter omtalen af hans heilen i Tivoli. Men i stedet for at diskutere det oplagte, rodede Henrik Qvortrup sig ud i et mærkværdigt angreb på sin gamle avis B.T., i en forklaring på hvorfor Messerschmidt måtte forlade Dansk Folkeparti.
Mit bud er, at Morten Messerschmidt udmærket kan huske, hvad han i sin fuldskab kom til at gøre - vidner har nemlig set ham gøre det tidligere. Da han vågner om morgenen, og da han ser B.T. ved han, at han har et problem, som han må drøfte med partiledelsen. Da bølgen ikke lægger sig - og der endda er en betydelig risiko for, at der vil blive hvirvlet endnu mere med - beslutter ledelsen - og han selv, at han må gå. Det er fair nok. Pia siger så, at han må blive voksen - deri har hun så inderligt ret.
I Jersild & Spin roder Qvorturp sig ud i noget sludder om, at Morten Messerchmidt er medlem af Zionistisk forbund og støtter Israel og jøderne, og derfor sandsynligvis aldrig ville heile. Det er noget sludder, Henrik! Få dage inden Tivoli-åbningen rodede Messerschmidt sig i P3 ud i en beskrivelse af alle de muslimske samfund, som tabersamfund, og alle muslimer som tabere. De moderne nazister interesserer sig ikke meget for jøder - de interesserer sig for muslimer - og set i det lys er Morten Messerschmidt at betegne som Nazist.
Dansk Folkeparti har nu, dog temmelig sent, besluttet at den slags ikke hører hjemme i dansk Folkeparti. Dette er meget fornuftigt hvis man ønsker at fastholde et forhold til regeringsmagten.
I lørdags drøftede de igen sagen om Morten Messerschmidt, der forlod Dansk Folkeparti efter omtalen af hans heilen i Tivoli. Men i stedet for at diskutere det oplagte, rodede Henrik Qvortrup sig ud i et mærkværdigt angreb på sin gamle avis B.T., i en forklaring på hvorfor Messerschmidt måtte forlade Dansk Folkeparti.
Mit bud er, at Morten Messerschmidt udmærket kan huske, hvad han i sin fuldskab kom til at gøre - vidner har nemlig set ham gøre det tidligere. Da han vågner om morgenen, og da han ser B.T. ved han, at han har et problem, som han må drøfte med partiledelsen. Da bølgen ikke lægger sig - og der endda er en betydelig risiko for, at der vil blive hvirvlet endnu mere med - beslutter ledelsen - og han selv, at han må gå. Det er fair nok. Pia siger så, at han må blive voksen - deri har hun så inderligt ret.
I Jersild & Spin roder Qvorturp sig ud i noget sludder om, at Morten Messerchmidt er medlem af Zionistisk forbund og støtter Israel og jøderne, og derfor sandsynligvis aldrig ville heile. Det er noget sludder, Henrik! Få dage inden Tivoli-åbningen rodede Messerschmidt sig i P3 ud i en beskrivelse af alle de muslimske samfund, som tabersamfund, og alle muslimer som tabere. De moderne nazister interesserer sig ikke meget for jøder - de interesserer sig for muslimer - og set i det lys er Morten Messerschmidt at betegne som Nazist.
Dansk Folkeparti har nu, dog temmelig sent, besluttet at den slags ikke hører hjemme i dansk Folkeparti. Dette er meget fornuftigt hvis man ønsker at fastholde et forhold til regeringsmagten.
lørdag den 5. maj 2007
Fra Morsing til Burson
Det har været lidt stille her på bloggen de sidste uger, hvor jeg har brugt kræfter på at omstille mig fra at være konsulent hos en hr. Morsing i Hellerup, til at være konsulent hos hr. Penn og fru Sennels i Burson-Marsteller.
Jeg var 1½ år i Morsing PR - hvilket vel var for lidt. Men jeg tror jeg havde det lidt ligesom fodboldspilleren Daniel Agger, der spillede på et af danmarks bedste fodboldhold, og pludselig blev tilbudt en kontrakt i Liverpool.
Så uanset hvor meget man savner de gamle dygtige medspillere, er udfordringerne og mulighederne i at spille med og mod de helt store hold alligevel for store. Og så drikker de i øvrigt også mere hvidvin på altanen i Burson-Marsteller.
Jeg var 1½ år i Morsing PR - hvilket vel var for lidt. Men jeg tror jeg havde det lidt ligesom fodboldspilleren Daniel Agger, der spillede på et af danmarks bedste fodboldhold, og pludselig blev tilbudt en kontrakt i Liverpool.
Så uanset hvor meget man savner de gamle dygtige medspillere, er udfordringerne og mulighederne i at spille med og mod de helt store hold alligevel for store. Og så drikker de i øvrigt også mere hvidvin på altanen i Burson-Marsteller.
fredag den 20. april 2007
og spænd din skrårem fast...
Ligesom man troede at Dansk Folkeparti havde smidt landsbytosser og racister på gaden, for at gøre sig modne til den regeringsdeltagelse de objektivt set, egentlig var ved at gøre sig fortjente til, går de i denne uge fuldstændig amok med usædvanligt rå nazistiske budskaber.
Først er der folketingsdebatten om adgang for andre religioners præsters adgang til Danmark, hvor præstebrødrene gik amok i en blodrus - og mest synlig har været debatten om, hvorvidt et eventuelt kommende muslimsk medlem af folketinget, skal have ret til at bære slør i folketingssalen.
At Mogens Camre og præstebrødrene kalder tørklædet et nazistisk symbol, er slemt - men til at leve med. Det er skidt for partiet, men set fra et regeringsperspektiv er det til at leve med, fordi de alligevel ingen indflydelse har. Men at EU-ordfører Morten Messerschmidt i P3 tager tråden op, og kalde alle muslimer for tabere, og alle muslimske samfund for tabersamfund, er ikke bare grov racisme - det er nazisme.
Forestiller vi os i et naivt øjeblik, at Dansk Folkeparti blev medlem af en borgerlig regering efter næste valg, ville Morten Messerschmidt være et naturligt ministeremne. Men den mulighed har han nu ganske forpurret - klippet fra P3 vil kunne blive brugt igen og igen - og være ganske sigende uanset om han så blev forsknings eller erhvervsminister, eller noget andet ligegyldigt.
I stedet for at nærme sig regeringsmagten har Dansk Folkeparti i denne uge malet sig selv op i hjørne som et nazistisk parti. trist, men en kendsgerning.
Først er der folketingsdebatten om adgang for andre religioners præsters adgang til Danmark, hvor præstebrødrene gik amok i en blodrus - og mest synlig har været debatten om, hvorvidt et eventuelt kommende muslimsk medlem af folketinget, skal have ret til at bære slør i folketingssalen.
At Mogens Camre og præstebrødrene kalder tørklædet et nazistisk symbol, er slemt - men til at leve med. Det er skidt for partiet, men set fra et regeringsperspektiv er det til at leve med, fordi de alligevel ingen indflydelse har. Men at EU-ordfører Morten Messerschmidt i P3 tager tråden op, og kalde alle muslimer for tabere, og alle muslimske samfund for tabersamfund, er ikke bare grov racisme - det er nazisme.
Forestiller vi os i et naivt øjeblik, at Dansk Folkeparti blev medlem af en borgerlig regering efter næste valg, ville Morten Messerschmidt være et naturligt ministeremne. Men den mulighed har han nu ganske forpurret - klippet fra P3 vil kunne blive brugt igen og igen - og være ganske sigende uanset om han så blev forsknings eller erhvervsminister, eller noget andet ligegyldigt.
I stedet for at nærme sig regeringsmagten har Dansk Folkeparti i denne uge malet sig selv op i hjørne som et nazistisk parti. trist, men en kendsgerning.
onsdag den 11. april 2007
Den var sgu hård!
Tirsdag fik Peter Brixtofte endelig byrets-dommen i den store Farum-sag 2 år blev det til, og sammen med dommen fra sponsorsagen skal Brixen nu bruge 4 år på at ruske tremmer.
Hvilket spild.
Da vi på B.T. startede med at skrive om ham og Farum kommune, nægtede han at tale med B.T.s journalister. Ingen kunne få aktindsigt i materiale fra Farum kommune, og var der politikere i byrådet der spurgte, fik de arrogante svar, eller fik slet ikke noget. Betegnelsen 'Bykonge' er ikke for stort, og betegnelsen 'arrogant magtmisbruger' ligger lige for. ( I øvrigt er det pudsigt, at Brixtofte aldrig i de tonsmange interviews og portrætter, er blevet konfronteret med den side – at han også er et vandvittigt arrogant og magtbegærende menneske)
Men han har jo også ret, Brixen: Tager man en tur til Farum i dag, må man erkende, at skoler, stadion, idrætshal, svømmehal og skulpturpark ER noget særligt. Farum ER en rummelig by, hvor der - i hvert fald tidligere, blev gjort en kæmpe indsats for at styrke sammenhængskraften; De ældre kom på rejser - til de byer i Tyrkiet, hvor de lokale indvandrere kom fra - i øvrigt med de lokale indvandrere som rejseledere. Arbejdsløsheden var rekordlav og kriminaliteten i bund.
PBX har ikke drukket en eneste flaske rødvin, eller spist en eneste laksemad, for sin egen fornøjelses skyld. Alle de mange penge er i sidste ende, alene brugt til gavn for borgerne - vil Brixtofte til sin død holde fast i - og det er svært ikke at give ham ret.
Set i det lys er dommen i Hillerød byret benhård.
Det gavner hverken Peter Brixtofte, skatteyderne i almindelighed eller farumborgerne i særdeleshed, at Peter Brixtofte nu skal i fængsel - for det skal han uanset de kommende ankesager. Man kan kun håbe, at han klarer den, og at der så vil være nogen der står parat når han kommer ud - ikke bare med et godt glas Petrus - men også med en opgave, til en af landets dygtigste og mest visionære politisk tænkende mennesker. Det skal nok bare ikke være som borgmester. I hvert fald ikke i Danmark.
Hvilket spild.
Da vi på B.T. startede med at skrive om ham og Farum kommune, nægtede han at tale med B.T.s journalister. Ingen kunne få aktindsigt i materiale fra Farum kommune, og var der politikere i byrådet der spurgte, fik de arrogante svar, eller fik slet ikke noget. Betegnelsen 'Bykonge' er ikke for stort, og betegnelsen 'arrogant magtmisbruger' ligger lige for. ( I øvrigt er det pudsigt, at Brixtofte aldrig i de tonsmange interviews og portrætter, er blevet konfronteret med den side – at han også er et vandvittigt arrogant og magtbegærende menneske)
Men han har jo også ret, Brixen: Tager man en tur til Farum i dag, må man erkende, at skoler, stadion, idrætshal, svømmehal og skulpturpark ER noget særligt. Farum ER en rummelig by, hvor der - i hvert fald tidligere, blev gjort en kæmpe indsats for at styrke sammenhængskraften; De ældre kom på rejser - til de byer i Tyrkiet, hvor de lokale indvandrere kom fra - i øvrigt med de lokale indvandrere som rejseledere. Arbejdsløsheden var rekordlav og kriminaliteten i bund.
PBX har ikke drukket en eneste flaske rødvin, eller spist en eneste laksemad, for sin egen fornøjelses skyld. Alle de mange penge er i sidste ende, alene brugt til gavn for borgerne - vil Brixtofte til sin død holde fast i - og det er svært ikke at give ham ret.
Set i det lys er dommen i Hillerød byret benhård.
Det gavner hverken Peter Brixtofte, skatteyderne i almindelighed eller farumborgerne i særdeleshed, at Peter Brixtofte nu skal i fængsel - for det skal han uanset de kommende ankesager. Man kan kun håbe, at han klarer den, og at der så vil være nogen der står parat når han kommer ud - ikke bare med et godt glas Petrus - men også med en opgave, til en af landets dygtigste og mest visionære politisk tænkende mennesker. Det skal nok bare ikke være som borgmester. I hvert fald ikke i Danmark.
søndag den 1. april 2007
Super spin
Kan man både være tilhænger af skattestoppet og gå imod det? Ja, det gør Socialdemokraterne øjensynligt i øjeblikket. I en ny debatbog, hvor Lotte Bundsgaard har skrevet et afsnit, fortæller hun, at socialdemokraterne kun støtter regeringens skattestop, fordi det er populært hos vælgerne, og fordi det giver ro om partiets noget omdiskuterede skattepolitik.
"I klar modstrid med formand Helle" tordner lederskribenterne og regeringspartiernes ordførere, og "Nu ved vi igen ikke, hvor vi har socialdemokraterne".
Men sandheden er måske snarere, at Lotte Bundsgaards melding er helt koordineret med partiledelsen i almindelighed og Helle Thorning i særdeleshed. For Lotte Bundsgaards beskrivelse af skattestoppet er hverken særligt kritisk overfor ledelsen, dramatisk eller særlig usocialdemokratisk - tvært i mod. Lotte Bundsgaard rammer sandsynligvis lige midt i maveregionen på en meget stor del af socialdemokraterne - herunder den nuværende partiledelse.
Det er med skattestoppet som med 24 års reglen. Ingen elsker dem, de er dybest set politisk tåbelige, men de er djævlens praktiske til at demonstrere beslutsomhed og grænser.
Det er muligt at Lotte Bundsgaards udmelding ikke vil pynte på meningsmålingerne i næste uge - men et stort slag bliver det ikke. Men på de indre linier, er Lotte Bundsgaard ganske intelligent, blevet brugt til at tage luften af en spæreballon af intern utilfredshed - og har så endda givet partiformanden lejlighed til at gentage hele smøren om skattestop og skattereform. Ganske smart - og måske pokkers udspekuleret.
"I klar modstrid med formand Helle" tordner lederskribenterne og regeringspartiernes ordførere, og "Nu ved vi igen ikke, hvor vi har socialdemokraterne".
Men sandheden er måske snarere, at Lotte Bundsgaards melding er helt koordineret med partiledelsen i almindelighed og Helle Thorning i særdeleshed. For Lotte Bundsgaards beskrivelse af skattestoppet er hverken særligt kritisk overfor ledelsen, dramatisk eller særlig usocialdemokratisk - tvært i mod. Lotte Bundsgaard rammer sandsynligvis lige midt i maveregionen på en meget stor del af socialdemokraterne - herunder den nuværende partiledelse.
Det er med skattestoppet som med 24 års reglen. Ingen elsker dem, de er dybest set politisk tåbelige, men de er djævlens praktiske til at demonstrere beslutsomhed og grænser.
Det er muligt at Lotte Bundsgaards udmelding ikke vil pynte på meningsmålingerne i næste uge - men et stort slag bliver det ikke. Men på de indre linier, er Lotte Bundsgaard ganske intelligent, blevet brugt til at tage luften af en spæreballon af intern utilfredshed - og har så endda givet partiformanden lejlighed til at gentage hele smøren om skattestop og skattereform. Ganske smart - og måske pokkers udspekuleret.
Abonner på:
Opslag (Atom)